Sådan overlever du i felten

At kunne klare sig i felten handler om at kunne holde kroppen i gang, holde sig tør og varm og udnytte de ressourcer, man har til rådighed. Det kræver både det rigtige udstyr og viden om, hvordan man bruger det.

 

Her får du en række praktiske råd til, hvordan du kan klare dig i felten med det, du har i rygsækken, og det, du kan finde i naturen.

 

1. Sådan skaffer du drikkevand

Hvor meget vand kroppen har brug for, afhænger blandt andet af aktivitetsniveau, temperatur og fysiske forhold. Som udgangspunkt anbefales det at drikke omkring halvanden til to liter vand om dagen, men er du fysisk aktiv, har du typisk brug for mere.

 

Derfor er det vigtigt altid at have vand med sig eller vide, hvordan man kan skaffe det undervejs.

 

Vand er afgørende for at kunne klare sig i felten. Lær, hvordan du kan skaffe og behandle vand med de midler, du har til rådighed. Illustrationer: Rasmus Meisler.

Søvand

En sø kan være en mulig vandkilde, hvis du befinder dig i skoven. Hent så vidt muligt vandet et stykke fra bredden, hvor der typisk er mindre ophobning af snavs og organisk materiale.

 

Når du har hentet vandet, skal det behandles, før du drikker det. Vandet kan koges i et kogekar over ild for at dræbe mange sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Vær dog opmærksom på, at kogning ikke fjerner kemisk forurening.

 

Havvand

Havvand kan ikke drikkes direkte, fordi saltindholdet er for højt. Det er heller ikke nok blot at koge det, da saltet bliver tilbage i vandet.

 

I stedet kan du udnytte princippet bag destillation. Vandet opvarmes i et kogekar, og dampen ledes mod en udfoldet teltflage, der er placeret med en nedadgående vinkel. Når dampen rammer teltflagen, kondenserer den til vanddråber, som kan løbe ned ad flagen og samles op.

 

På den måde kan du opsamle ferskvand, mens saltet bliver tilbage i kogekarret.

 

2. Det vigtige udstyr: Kogekar og rævesaks

Når du skal koge vand eller varme mad i felten, er det en fordel at kende sit udstyr og vide, hvordan du får mest muligt ud af det.

 

Det rigtige udstyr kan gøre en stor forskel i felten. Se, hvordan du får mest muligt ud af dit kogekar og din rævesaks. Illustrationer: Rasmus Meisler.

Kogekar

Du kan dække bunden af kogekarret med aluminiumsfolie for at mindske tilsodning. Når vandet er kommet i karret, kan du også lave et låg af aluminiumsfolie.

 

Låget hjælper med at holde på varmen, så vandet hurtigere kommer op at koge. Har du ikke aluminiumsfolie ved hånden, kan kogekarret selvfølgelig stadig bruges.

 

Rævesaksen

Rævesaksen er en del af standardudstyret for blandt andre infanteri, motoriseret overvågning og patrulje. Den kan foldes ud og bruges som et lille blus, hvor kogekarret kan placeres over ilden.

 

Hvis det blæser meget, kan du grave en lille fordybning i jorden og placere rævesaksen her. Det giver læ til flammen. Du skal dog sørge for, at der stadig kan komme luft til ilden.

 

Har du ikke en rævesaks, kan du også lave en mindre fordybning i jorden og placere kogekarret over et bål.

 

3. Sådan tænder du et bål

Ild er helt afgørende, når du skal klare dig i felten. Den kan holde dig varm, bruges til at tilberede mad og hjælpe dig med at skaffe rent drikkevand.

 

Du kan blandt andet tænde ild med tændstikker eller et tændstål og bruge forskellige materialer fra naturen som optænding.

 

Ild kan både give varme, tilberede mad og hjælpe med at skaffe drikkevand. Se, hvordan du får gang i bålet med forskellige materialer og dit tændstål. Illustrationer: Rasmus Meisler.

Briketter

Har du briketter med i rygsækken, kan de bruges som brændsel. Du kan placere dem i en lille fordybning i jorden eller bruge dem sammen med rævesaksen. På den måde kan du skabe en stabil varmekilde til kogekarret.

 

Tændstål

Et tændstål består typisk af en magnesiumpind og en stålskraber. Magnesium er meget brandbart og egner sig derfor godt til optænding.

 

Skrab lidt magnesium af pinden, og lad det samle sig på det materiale, du vil antænde. Når du efterfølgende fører stålskraberen mod tændstålet, opstår der gnister, som kan antænde magnesiumspånerne og sætte ild til det øvrige materiale.

 

Et tændstål kan holde i mange år og er derfor et praktisk redskab at have med i rygsækken

 

Vat og vat med vaseline

En almindelig klump vat kan let antændes med et tændstål, men den brænder så hurtigt, at det kan være svært at nå at få gang i et bål.

 

En vatkugle med vaseline brænder derimod i længere tid. Når du skal bruge den, åbner du vatkuglen på midten og folder fibrene ud, så de lettere kan antændes.

 

Herefter kan du sætte ild til vattet med et tændstål. Flammen kan holde i flere minutter og giver dig dermed bedre tid til at få gang i bålet.

 

Et lille opbevaringsglas eller en dåse med seks-syv vatkugler med vaseline er nemt at have med i rygsækken.

 

4. Vælg det rigtige brænde

Det er ikke ligegyldigt, hvilket træ du bruger til dit bål. Afhængigt af om du skal tænde bålet, holde det i gang eller skabe ekstra varme, er der forskellige typer træ og materialer, der egner sig bedst.

 

Hvad brænder godt?

Tørt træ er generelt det bedste valg til et bål. Større stykker brænde er gode til at holde ilden i gang over længere tid, mens mindre stykker er velegnede til at få bålet startet.

 

Løvtræ som eg kan give en langvarig og god varme. Nåletræ brænder typisk hurtigere og kan derfor være velegnet til optænding og til at få gang i flammerne.

 

Træ med et højt indhold af harpiks eller naturlige olier kan også være godt til optænding.

 

Hvad tænder man op med?

Småt, tørt og letantændeligt materiale er ideelt, når du skal starte et bål. Det kan eksempelvis være:

• Små kviste.
• Dunhammere.
• Vissent, tørt græs.
• Andre tørre plantematerialer fra området.

 

Ikke alt træ brænder ens. Lær, hvilke materialer der egner sig bedst til optænding, og hvad der holder liv i bålet. Illustrationer: Rasmus Meisler.

Bark og dens funktioner

Birkebark er særligt velegnet til optænding, fordi den indeholder naturlige olier og derfor er let at antænde.

 

Brug en kniv til at skrabe barkens overflade, så du får en lille bunke barkspåner. Du kan eventuelt supplere med lidt magnesium fra dit tændstål for at gøre optændingen lettere.

 

Fyrsvamp

Fyrsvamp vokser på blandt andet døde birketræer og er særligt velegnet til at holde på gløderne. Svampen kan derfor være nyttig, når du skal bevare varmen og holde liv i bålet over længere tid.

 

5. Sådan kan du bygge en bivuak

Hvis du skal overnatte i felten, er det vigtigt at kunne bygge et ly, der beskytter dig mod vind og vejr.

 

Der er flere måder at bygge en bivuak på, og valget afhænger blandt andet af det udstyr, du har med, og de materialer, der er til rådighed i naturen.

 

En god bivuak kan beskytte dig mod vind og vejr. Se tre forskellige måder at bygge et ly på med udstyr fra rygsækken og materialer fra naturen. Illustrationer: Rasmus Meisler.

Når du vælger placering, skal du være opmærksom på underlaget og terrænet. Undgå steder, hvor regnvand kan samle sig eller løbe ned, og vælg gerne et sted med naturligt læ. Brug ikke råddent træ som en del af konstruktionen.

 

Du kan blandt andet bygge en bivuak på tre forskellige måder:

• Med en teltflage: Brug teltflagen til at skabe et enkelt ly, der beskytter mod vind og regn.
• Med en teltflage i ly af en træstamme: Udnyt en træstamme som en del af konstruktionen og skab ekstra læ.
• Med materialer fra skoven: Brug grene, kviste og andre egnede naturmaterialer til at bygge et simpelt ly.