Soldater fra Hjemmeværnet patruljerer foran et af NATO's ARC-skibe.

To hjemmeværnssoldater holder vagt foran et amerikansk ARC-skib i 2022. Foto: Maja Sander

Når NATO-allierede skal flytte militært materiel og mandskab til og fra Europa, vil dette på grund af Danmarks strategisk vigtige placering i Østersøen ofte foregå gennem danske havne.

 

Mens allierede styrker har materiel i Danmark, er det Forsvaret, som med støtte fra Hjemmeværnet, har til opgave at passe på materiellet. Dette kaldes for værtsnationsstøtte – også kendt som Host Nation Support.

 

Hjemmeværnet har flere opgaver og ansvarsområder, når værtsnationsstøtteopgaver skal løses, og det stiller store krav til de hjemmeværnssoldater, der indsættes. 

 

Fra 2022 og frem har Hjemmeværnet af mange omgange støttet Forsvaret, når amerikanske styrker er ankommet i blandt andet Aarhus og Esbjerg havn med større mængder militære køretøjer og helikoptere. 

 

 

Værnsgrenenes opgaver

Når et allieret skib er på vej i havn, vil det ofte være Marinehjemmeværnets fartøjer, der tager imod dem og følger dem ind til kajen.

 

Efter den indledende kontakt, vil det være gummibåde fra Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection, der har ansvaret for skibets sikkerhed fra søsiden.

 

Derudover står Marinehjemmeværnet også for at sikre, at der ikke er mistænkelige objekter i havnebassinnet, der kan udgøre en trussel for skibet.  

Når skibet er kommet i land, vil allieret personnel i samarbejde med Forsvaret gå i gang med tømme skibet ud på kajområdet.

 

Dette område vil ofte være sikret af bevogtningssoldater fra Hærhjemmeværnet, der står for både adgangskontrol og overvågning.

Såfremt de ankomne allierede medbringer flyvende materiel, skal dette fragtes til en flyvestation eller lufthavn nær ankomsthavnen.

 

Her er det Flyverhjemmeværnets ansvar at sikre og bevogte de udvalgte lufthavne samt forestå adgangskontrol.

Vil du vide mere om værtsnationsstøtte?

I Hjemmeværnets podcast ’En skarp fritid’ kan du høre mere om opgaven ved at lytte til afsnittet ’Værtsnationsstøtte’, hvor Peter Viggo Jacobsen dykker ned i Hjemmeværnets rolle i opgaven.

 

Find afsnittet på din foretrukne podcastplatform:

 

Danmarks Radio udgav i 2024 programmet ’Frivillige i Front’, hvor man blandt andet følger en række soldater fra Maritime Force Protection, der er sat ind i forbindelse med en værtsnationsstøtteopgave.

Du kan se programmet om værtsnationsstøtte på DR.dk.

Hjemmeværnet har fået produceret en explainer-video, der forklarer hvad der sker, når Hjemmeværnet løser en værtsnationsstøtteopgave.

 

Se videoen på Youtube ved at klikke her. 

Sidst opdateret 9. september, 2024 - Kl. 10.38