To hærhjemmeværnssoldater står i skoven med en drone og en GD i baggrunden
Gør en forskel i din fritid

Få stærke kompetencer, nye venskaber og erfaring for livet.

 

  • 150+ lokationer: Altid tæt på dig i hele landet
  • 43.000+ frivillige: Et stærkt, landsdækkende fællesskab
Ansøg nu

Hjemmeværnets opgaver

Som frivillig i Hjemmeværnet styrker du Danmarks beredskab. Vi støtter politi og Forsvar med alt fra eftersøgning til bevogtning og giver dig militær træning samt et unik fællesskab.

Du kan altid skifte værn

Dit valg af værn er ikke endeligt. Skifter du undervejs, kræver det dog supplerende uddannelse, da de sidste to moduler af grunduddannelsen er værnsspecifikke.

Din uddannelsesvej

Uanset baggrund får du en klar udviklingsvej. Start med et solidt militært fundament, vælg din specialisering, og udbyg dine kompetencer med lederuddannelse. 

 

Grunduddannelsen

Som ny frivillig gennemfører du 250 timers lovpligtig uddannelse (medmindre du er tidligere værnepligtig).

 

  • Indhold: Fire moduler af 4-9 dage dækker våbenbrug, førstehjælp, taktik og vagttjeneste
  • Fleksibilitet: Tag modulerne løbende over tre år eller samlet på en tre-ugers bootcamp
  • Valgfrihed: Vælg mellem Hær-, Marine- eller Flyverhjemmeværnet. Modul 1 og 4 kan tages lokalt. 
Hjemmeværnssoldat fra Flyverhjemmeværnet står foran Twin Otter fly

 

Bliv frivillig

Når du har ansøgt, inviterer vi til et infomøde, hvor du får vejledning og svar på dine spørgsmål. For at være en del af aktivstyrken, skal du udføre mindst 24 timers frivilligt arbejde. 

 

Mødefrekvensen varierer mellem grupperne, men de fleste mødes 1-3 gange om måneden, med mulighed for at deltage i øvelser og indsættelser i weekenden.

 

Ansøgningsproces

  1. Oplysninger - udfyld formularen og bliv kontaktet
  2. Informationsmøde - lær din enhed og mulighederne at kende
  3. Samtale - tal med en rekrutteringsofficer
  4. Optagelse - godkendelse, kontrakt og næste skridt

Start din ansøgning

Send din ansøgning inden den 2. november og bliv kontaktet fra uge 46.

Brug for hjælp til din ansøgning?

Vores rekrutteringsteam sidder klar til at guide dig sikkert gennem ansøgningsprocessen.

 

Ring til os på: +45 29 24 78 04

Ofte stillede spørgsmål

Du skal kunne gennemføre Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse. Grunduddannelsen er kun for de medlemmer, der ikke har forudgående erfaring med Forsvaret.

Grunduddannelsen er på ca. 250 timer, og den består blandt andet af fysisk træning, førstehjælp samt træning i bevogtning og i brug af relevant udstyr. Når du har afsluttet grunduddannelsen, er du klar til tjeneste og til at komme videre i Hjemmeværnets uddannelsessystem.

Ja, Hjemmeværnet har mange uddannelser, der giver dig god mulighed for specialisering og kompetenceudvikling. 

Du er i høj grad selv med til at beslutte, hvad dine hovedopgaver skal være. Du tager en samtale med cherfen i din gruppe, hvor I finder ud af, hvad dine styrker og svagheder er, og så finder I opgaver, der passer til det. 

Ja, når du er blevet medlem af Hjemmeværnet, får du udleveret din uniform, så du kan deltage i alle aktiviteter og øvelser. Efterhånden som du gennemgår de relevante uddannelser, vil du også få det udstyr, du skal bruge for at varetage dine funktioner.