Et skarpt øje i luften

Fire hjemmeværnssoldater ligger i en lettisk skovbund. Udover myggene, der sværmer dem insisterende om ørerne, er det kun vindens susen i trækronerne, der lader sig høre.

 

Holdet har ligget skjult den seneste time. Kun en håndfuld lavmælte ord og diskrete fagter er blevet udvekslet for ikke at blive opdaget.

 

Høegh er sammen med en gruppe soldater fra Hjemmeværnet på uddannelse i Letland, hvor de træner deres evner i taktisk brug af droner i kamp. Kurset er det første af sin slags og et afgørende led i samarbejdet mellem Danmark og Baltikum.

 

Her træner soldaterne at styre en drone og danne sig et overblik over et større område for at lokalisere fjenden, mens de øver at nærme sig et mål gennem bakket terræn uden at blive opdaget. Erfaringerne skal bruges til at opbygge og videreudvikle taktisk uddannelse af dronepiloter på dansk jord.

 

Hjemmeværnets soldater bevæger sig længere ind i den lettiske skov. Foto: Katrine Marie Kragh

Solen skinner fra en skyfri himmel og kaster træernes lange skygger ned i skovbunden. Iklædt 3D-sløringsdragter har de fire placeret sig ved foden af hver deres træ for at holde sig så skjult som overhovedet muligt. De har sløring i ansigtet, på læberne, i ørerne og på hænderne. Og de lytter.

 

De lytter efter den fjerne summen, der for et øjeblik siden skar gennem himlen over træerne. Fjendens drone fandt dem ikke, men den leder desperat efter soldaternes gemmested.

 

Som en insisterende hveps nærmer dronen sig endnu en gang over dem, og de fire uniformerede skikkelser presser sig endnu længere ind mod træstammen. Dronen hænger lige over trætoppene. De holder vejret, bevarer roen.

 

Samarbejdet mellem Danmark og Baltikum

Den lettiske nationalgarde har i mere end 10 år indhentet erfaringer fra brugen af droner på kamppladsen i Ukraine – først fra Ruslands annektering af Krim og efterfølgende under og efter invasionen i 2022. Siden da har nationalgarden målrettet brugt ukrainernes erfaringer fra krigen og udviklet, uddannet og implementeret brugen af UAS-systemer på tværs af hele nationalgarden.

 

Det er den erfaring og ekspertise, som den lettiske nationalgarde for første gang har videregivet til en gruppe soldater fra Hjemmeværnet. Uddannelsen består af teoretisk undervisning og praktiske øvelser over 10 dage, og den er et led i samarbejdet om brug af droner på tværs af Østersøregionen.

 

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, besøger det taktiske UAS-kursus med den danske ambassadør i Letland, Morten Jespersen. Foto: Katrine Marie Kragh

Chefen for Hjemmeværnet besøgte UAS-kurset, og han ser Hjemmeværnets deltagelse som en afgørende del af samarbejdet med Letland og de øvrige baltiske lande:

 

– Erfaringerne viser, at droner er afgørende for at kunne vinde krigen i Ukraine. Udviklingen går hurtigt, og vi skal være relevante og stærke inden for dronestyring i kamp. Vi skal opbygge vores egen kapacitet, og derfor er det vigtigt, at vi lærer af de erfaringer, andre lande har gjort sig, og får indblik i, hvordan de arbejder med droner i praksis, udtaler chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen. 

 

Han lægger også vægt på, at det giver særlig god mening at lære af netop letterne, der i længere tid har været førende inden for brugen af UAS-systemer.

 

Tæt på soldaten

Høegh er en af soldaterne fra Hjemmeværnet, der deltager i uddannelsen og tager ny viden og indsigt om taktisk brug af UAS-systemer med hjem til Danmark. Han er dronefører i Flyverhjemmeværnet og en del af Eskadrille 225:

 

– Letterne har arbejdet strategisk med droner på et helt andet niveau, end vi har. De har unikke erfaringer fra indsatsen i Ukraine, som er meget brugbare for os, når vi skal opbygge en ny uddannelse af dronepiloter i Hjemmeværnet, siger Høegh.

 

Når de ikke er i skoven, befinder Høegh og resten af gruppen i et kontrolcenter, hvor de lærer at styre og betjene dronerne fra interaktive kort på store skærme. Foto: Katrine Marie Kragh

Han lægger også vægt på, at det er vigtigt at fokusere på droner nu – og at lære fra dem, der ved mest:

 

– Vi har set, hvor meget droner fylder under krigen i Ukraine, og hvor hurtigt det ændrer sig. Udviklingen er konstant, og vores modstandere bliver også stadig dygtigere. Derfor er droner et afgørende værktøj, vi skal blive endnu bedre til at styre. 

 

De danske soldater deltager i uddannelsen sammen med en gruppe fra det svenske hjemmeværn. Derudover deltager en gruppe fra Forsvarets udsendte styrkebidrag i Letland, og de har oplevet stor værdi i samarbejdet undervejs:

 

– Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Hjemmeværnet under uddannelsen. Én af Hjemmeværnets styrker er den store bredde i de frivillige soldaters baggrunde og kompetencer. Det giver nogle forskellige perspektiver på opgaverne og en anden tilgang, som er både inspirerende og værdifuld at arbejde sammen med, siger Mads, der er droneoperatør i Livgarden. 

 

Han understreger derudover, hvor afgørende det er, at Hjemmeværnet og Forsvaret deltager i uddannelser side om side:

 

I en krigssituation kan Hjemmeværnet hurtigt bidrage med et stærkt dronekendskab og dermed indgå i den taktiske opgaveløsning som støtte til Forsvaret.

 

Grænsen til Rusland

UAS-kurset i Letland er et led i at styrke Hjemmeværnets dronekapacitet ved at uddanne flere piloter inden for taktisk styring af droner, som kan bruges i militære kamphandlinger. Den læring og erfaring, som de deltagende soldater får, skal bruges til at opbygge en mere målrettet og taktisk droneuddannelse på dansk jord.

 

Det er nødvendigt i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, hvor hybridkrig udfordrer og stiller nye krav til Hjemmeværnets færdigheder og kapaciteter.

 

Chefen for Hjemmeværnet besøgte uddannelsesstedet sammen med den danske ambassadør i Letland og stabschefen for den lettiske nationalgarde, oberst Mareks Ozolins.

 

Den danske ambassadør betragter uddannelsen som et vigtigt led i samarbejdet mellem Letland og Danmark:

 

– Vi arbejder permanent i Letland, og vi er her i vores egen interesse. For når grænsen til Rusland er tæt på Letland, så er grænsen også tæt på for Danmark, siger Morten Jespersen, der har været ambassadør i Letland siden 2023.

 

Den danske ambassadør i Letland taler til deltagerne på UAS-kurset sammen med chefen for Hjemmeværnet. Foto: Katrine Marie Kragh

Uddannelsen foregår i Letland omkring 170 kilometer fra grænsen til Rusland, og soldaterne modtager både teoretisk og praktisk undervisning.

 

Netop det gør Hjemmeværnets frivillige soldater endnu stærkere inden for bevogtning og overvågning, og deltagernes forståelse for brugen af droner fra både egen og fjendens side forstærkes. Derudover vil Hjemmeværnet styrke samarbejdet i fremtiden yderligere gennem udveksling af droneoperatører på kurser og øvelser på tværs af hele Østersøregionen.

 

Tilbage i skoven

Dronen fandt dem ikke.

 

Høegh tager handskerne af for at betjene sin computer og få et overblik over skovområdet omkring dem samt målet, de skal nå. Myggene lugter blod, får endelig øje på et stykke blottet hud, og de sætter sig på hans fingre.

 

Han rejser sig fra sin position med de andre hjemmeværnssoldater og bevæger sig længere ind i skoven.

 

Høeghs gruppe danner sig et overblik i skoven over deres omgivelser, mens de forsigtigt bevæger sig så tæt på målet som overhovedet muligt. Holdet agerer fjenden, der gemmer sig for dronerne. Foto: Katrine Marie Kragh

Den øvelse, som Høegh deltager i, er todelt. Soldaterne lærer at begå sig i et tæt, bakket skovterræn og forsigtigt bevæge sig så tæt på et mål som overhovedet muligt uden at blive opdaget. Her agerer Høeghs hold fjenden, der skal trænge ind på et bevogtet område, uden at dronen finder og afslører dem.

 

Det er en udfordrende opgave i sig selv, når dronerne, som anvendes i øvelsen, er såkaldte ISR-droner – avancerede overvågningsdroner, hvis navn står for intelligence, surveillance og reconnaissance. Med termiske kameraer, kraftig zoom og sensorer kan de opfange bevægelser over store områder, både dag og nat, og sende deres observationer direkte til soldaterne i et kontrolcenter. Det gør det sværere for fjenden at bevæge sig ubemærket i terrænet.

 

Derudover lærer soldaterne også at betjene, styre og bruge dronen fra et kontrolcenter, hvor interaktive kort på store skærme giver dem overblik over store arealer – for eksempel omkring kritisk infrastruktur eller militære områder.

 

Her er luften blevet en afgørende kampplads, hvor dronerne hjælper med at lokalisere soldater i de lettiske skove og hurtigt indberette deres positioner – og hvor beslutninger skal træffes hurtigt, da droner også kan bruges til at angribe fjenden.

 

Hjemmeværnet bruger ISR-droner, hvis navn står for intelligence, surveillance, reconnaissance og bruges til avancerede overvågningsopgaver. Foto: Katrine Marie Kragh

Dronen vinder

Den skarpe summen fra dronen kan pludselig høres over trætoppene endnu en gang. Holdet stopper sin fremmarch, søger mod det nærmeste træ og klæber sig op ad stammen for at være så skjult under træernes kroner som overhovedet muligt.

 

Dronen er tilbage og hænger lige over soldaternes lokation i skoven. Høegh tjekker forsigtigt computeren uden at bevæge sig mere end nødvendigt. Han kigger op fra skærmen og retter blikket mod resten af gruppen.

 

– De fandt os. Vi er afsløret.

 

Modstanderen, som består af en anden gruppe hjemmeværnssoldater, har brugt tiden i kontrolcentret på at lede efter Høeghs gruppe i det store skovområde. Efter et stykke tid i den lettiske skovbund blev gruppens placering afsløret, og øvelsen er ovre.

 

En drone gøres klar til at blive sendt i luften. Foto: Katrine Marie Kragh

Tilbage i lejren efter øvelsen slår Høegh fast, at mange af de lettiske forhold, regler og den lettiske lovgivning inden for brugen af droner ikke kan overføres direkte til Danmark. Men danskerne kan lære meget af den lettiske tilgang til og syn på taktisk dronestyring:

 

– Den her uddannelse giver os en bedre forståelse af, hvordan letterne arbejder. Jeg har fået en klar forståelse af, hvilken retning vi skal gå i inden for taktisk brug af UAS-systemer i Hjemmeværnet. Derudover er vi blevet præsenteret for en anden kultur, og jeg føler mig helt generelt tættere på de lettiske soldater.

 

Meningen med Hjemmeværnets deltagelse i UAS-kurset i Letland er netop at udveksle erfaringer og tage ny viden og indsigt med hjem, der efterfølgende kan gives videre. Det skal danne grobund for udviklingen inden for taktisk brug af droner i Danmark, så Hjemmeværnet kan uddanne endnu flere dronepiloter med udgangspunkt i erfaringer fra nogle af de stærkeste lande på området. For Høegh er nemlig ikke i tvivl om dronens betydning fremover:

 

– Droner er fremtiden. Og når man arbejder med dem, skal man være hurtig, bevare roen og holde et konstant overblik. Den her øvelse har presset os, givet perspektiv og en generel forståelse for missionen, som vi kan give videre til andre soldater derhjemme.

 

På den anden side

Målet med UAS-kurset er, at Hjemmeværnets soldater opbygger en forståelse for, hvordan dronepiloterne skal uddannes inden for taktisk dronestyring.

 

Niels var også med på kurset i Letland. Han er sagsbehandler for operations- og planlægningsdivisionen i Marinehjemmeværnet, og han ser det øgede fokus på droner som en stor fordel:

 

– Siden vi fik droner ind i Hjemmeværnet for fire år siden, har dronerne mest været brugt i træning – og ikke på deciderede bevogtningsopgaver. Vi har manglet en mere dybdegående forståelse for, hvad de kan bruges til, hvordan de kan assistere i vores arbejde, og hvordan vi helt præcist skal anvende dem. Efter kun 10 dage har vi rykket os markant i den rigtige retning.

 

Holdet sender en drone afsted, der skal overvåge modstanderen og danne sig et overblik over det store skovområde. Foto: Katrine Marie Kragh

Under kurset har soldaterne fået en forståelse af, hvordan droner eksempelvis effektivt kan bruges til at støtte bevogtning af kritisk infrastruktur. Og ifølge Niels har det været en stor succes.

 

– Kurset i Letland har givet os et langt mere realistisk og solidt indblik i, hvordan droner kan understøtte vores opgaveløsning. Samtidig har vi fået ny viden og konkrete erfaringer, som vi kan tage med hjem og omsætte i Hjemmeværnet.