Billede fra sidste års øvelse Absalon Kriger 2025, som foregik på Lolland-Falster. Foto: Kenneth Ophus.

Billede fra sidste års øvelse Absalon Kriger 2025, som foregik på Lolland-Falster. Foto: Kenneth Ophus.

En stor indsats går nu i gang i Odsherred.

 

Her skal fem hjemmeværnsdistrikter i det østlige Danmark træne og styrke Hjemmeværnets militære færdigheder. Soldaterne skal blandt andet bekæmpe modstandere i et udfordrende landskab.

 

Derudover skal lederne af de forskellige grupper styrke deres kompetencer i at lede andre under angreb, mens samarbejdet på tværs af enheder og kompagnier skal skærpes.

 

Billede fra sidste års øvelse Absalon Kriger 2025, som foregik på Lolland-Falster. Foto: Kenneth Ophus.

Billede fra sidste års øvelse Absalon Kriger 2025, som foregik på Lolland-Falster. Foto: Kenneth Ophus.

Hjemmeværnets soldater skal håndtere alt fra overvågning og bevogtning til direkte konfrontationer med en modstander. Samtidig går øvelsen ud på, at soldaterne skal indgå i sammensatte kompagnier på tværs af kompagni- og distriktsgrænser.

 

”Med udviklingen af trusselsbilledet stiger kravene til os i Hjemmeværnet. Det betyder, at der er behov for flere frivillige soldater, som kan være med til at styrke forsvaret af Danmark. Derfor fokuserer vi under øvelsen på at løfte både vores enheders taktiske kompetencer og vores føreres evner. Vi er taknemmelig for at kunne træne i civilt terræn, da det er her, vi bedst kan forberede os på at sikre vores samfund,” udtaler oberst Peer Sander Rouff.

 

Billede fra sidste års øvelse Absalon Kriger 2025, som foregik på Lolland-Falster. Foto: Kenneth Ophus.

Billede fra sidste års øvelse Absalon Kriger 2025, som foregik på Lolland-Falster. Foto: Kenneth Ophus.

Lærer at træffe beslutninger under pres

En af de mange frivillige er Simon. Han er gruppefører i Hærhjemmeværnsdistrikt København, og for ham er øvelsen en af de mange grunde til, at han er frivillig i Hjemmeværnet. 

 

“Vi er dygtige, engagerede soldater, og vi træner til de skarpeste situationer på øvelser som denne. Det er vigtigt, at vi træner sammen, og at vi øver scenarier, som jeg jo grundlæggende håber aldrig kommer til at ske i virkeligheden. Men jeg er her for at være en brik, der kan indsættes i alvorlige situationer, så snart der er brug for mig og mine soldater og vores kompetencer,” fortæller Simon.

 

Ud over det meningsfulde i at kunne bidrage til forsvaret af Danmark styrker Simon også sine personlige kompetencer. Han har været en del af Hjemmeværnet i godt fem år og har været gruppefører i ét år. Det har givet ham både kompetencer og fællesskaber, som han måske ikke ville have fundet andre steder:

 

“Jeg har fået evnen til i højere grad at kunne træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. Det kommer mig til gode i rigtig mange situationer – også i mit civile liv, fordi hvornår har man det fulde overblik? Den evne er noget, jeg har styrket gennem min føreruddannelse i Hjemmeværnet. Jeg finder løsninger, hurtigt,” fortæller Simon og afslutter:

 

“Derudover er her et fællesskab, som jeg ikke vil undvære. Det er svært at genskabe andre steder. Det er nærmest en befrielse at komme ud i mudderet med sine soldater. Man mærker tilværelsen på en anden måde.”

 

Billede fra sidste års øvelse Absalon Kriger 2025, som foregik på Lolland-Falster. Foto: Kenneth Ophus.

Billede fra sidste års øvelse Absalon Kriger 2025, som foregik på Lolland-Falster. Foto: Kenneth Ophus.

Ved årets Absalon Kriger deltager 450 frivillige soldater fra:

  • Hærhjemmeværnsdistrikt København
  • Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland
  • Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster
  • Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland
  • Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn