Formål

Hjemmeværnet anvender sociale medier til at informere offentligheden om Hjemmeværnets 
opgaver, aktiviteter, arrangementer og øvrige forhold af samfundsmæssig interesse.

 

Sociale medier anvendes desuden til rekruttering, kommunikation, dialog med borgere og 
interessenter.

 

Dataansvar

Dataansvaret hviler på den enkelte myndighed. Det betyder, at henholdsvis Hjemmeværnskommandoen, Flyverhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet, Landsdelsregion Vest, Landsdelsregion Øst og Hjemmeværnsskolen selv er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger på de officielle profiler på sociale medier, som de selv administrerer. 


SOCIALE MEDIER OMFATTET AF DENNE BEHANDLING

Dette oplysningsbrev omfatter Hjemmeværnets officielle profiler på sociale medier, herunder 
eksempelvis:

 

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Youtube

 

Der kan løbende tages yderligere sociale medieplatforme i brug.


HVAD BRUGES SOCIALE MEDIER TIL I HJEMMEVÆRNET

Hjemmeværnet anvender sociale medier til:

 

  • Formidling af nyheder og information
  • Rekruttering af frivillig
  • Kommunikation om øvelser, aktiviteter og arrangementer
  • Dialog med borgere, frivillige og samarbejdspartnere
  • Deling af billeder, video og øvrigt kommunikationsmateriale
  • Analyse af rækkevidde, målgrupper og engagement

 

OPLYSNINGER, DER BEHANDLES OM DE REGISTREREDE

I forbindelse med Hjemmeværnets brug af sociale medier kan der behandles oplysninger såsom:

 

  • Navn og brugernavn
  • Kommentarer, reaktioner og beskeder
  • Billeder, video og andet indhold offentliggjort på Hjemmeværnets profiler
  • Statistik- og analyseoplysninger vedrørende brugen af Hjemmeværnets profiler
  • Oplysninger om rækkevidde, visninger, klik, interaktioner og engagement

 

FORHOLDET TIL DE SOCIALE MEDIER

Hjemmeværnet er bruger af de sociale medieplatforme og ikke ejer af disse.

 

Platformenes ejere behandler selv oplysninger til egne formål i henhold til deres respektive vilkår og privatlivspolitikker. For visse analyse- og statistikfunktioner kan der være tale om fælles dataansvar mellem Hjemmeværnet og den pågældende platform.

 

HJEMMELSGRUNDLAG

Hjemmeværnets behandling af personoplysninger på sociale medier sker som udgangspunkt efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det betyder, at behandlingen er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse eller som led i offentlig myndighedsudøvelse. Det gælder blandt andet, når Hjemmeværnet administrerer sine profiler på sociale medier, besvarer henvendelser, kommunikerer med borgere og offentligheden, formidler information om Hjemmeværnets aktiviteter samt understøtter oplysning, dialog og rekruttering.

 

BEHANDLING AF DE REGISTREREDES PERSONDATA

Hjemmeværnet bruger sociale medier til at informere om Hjemmeværnets aktiviteter og hverdag, til at kommunikere med offentligheden og til at understøtte dialog og rekruttering.

 

Når du interagerer med hjemmeværnet på sociale medier, kan andre brugere se dine oplysninger. Vi anbefaler at du ikke sender beskyttelsesværdige, fortrolige, følsomme eller straffeoplysninger via sociale medier. 

 

Hjemmeværnet kan fjerne, skjule eller begrænse indholdet på vores profiler, hvis det er nødvendigt. Det kan f.eks. være oplysninger, der er fortrolige eller følsomme, oplysninger om andre personer, sikkerhedsmæssigt beskyttelsesværdige oplysninger, trusler, chikane, spam, ulovligt indhold eller indhold, der ikke er relevant for formålet med profilen.

 

VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Når du interagerer med Hjemmeværnets profiler på sociale medier, vil den sociale medieplatform også behandle oplysninger om dig og din brug af platformen. Platformen kan 
blandt andet behandle oplysninger om din profil, dine kommentarer, reaktioner, beskeder og tekniske oplysninger.

 

Hjemmeværnet videregiver som udgangspunkt ikke oplysninger fra sociale medier til andre, med mindre det er nødvendigt for at varetage Hjemmeværnets myndighedsopgaver eller 
overholde retlige forpligtelser.

 

RETTIGHEDER

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til Hjemmeværnets behandling af oplysninger om dig, herunder:

 

  • Ret til at se oplysninger (indsigt)
  • Ret til berigtigelse (rettelse)
  • Ret til sletning 
  • Ret til begrænsning af behandling
  • Ret til indsigelse

 

KLAGEADGANG

Hvis du ønsker at klage over Hjemmeværnets behandling af oplysninger, kan du rette henvendelse til Datatilsynet:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Telefon: 33 19 32 00

E-mail: dt@datatilsynet.dk

www.datatilsynet.dk

 

KONTAKTOPLYSNINGER

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til behandlingen af oplysninger, eller du ønsker at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, kan du 
kontakte den dataansvarlige myndighed eller rette spørgsmål til databeskyttelsesrådgiveren, se nedenfor.


Hjemmeværnskommandoen

Vordingborg Kaserne

Sankelmarksvej 26, 

4760 Vordingborg

Telefon: 72 82 00 00 

E-mail: hjk@hjv.dk

www.hjemmeværnet.dk

Sidst opdateret 4. september, 2026 - Kl. 10.26