Droner, termiske sensorer og helikoptere leder efter patruljesoldaterne i det grønlandske terræn. Foto: Jonas Vandall.

I seks døgn har SSR-soldater opereret omkring Narsarsuaq Lufthavn. Foto: Jonas Vandall.

Flere droner flyver over det grønlandske landskab. De leder efter soldater, der befinder sig et sted i terrænet. Nogle droner er udstyret med termiske sensorer, der kan opfange varme fra mennesker og andre varmekilder. En helikopter søger også fra luften med kamera og termisk sensor. 


Modstanderen har koordinaterne på patruljerne. Alligevel finder de dem ikke. 


Det er scenariet under øvelse Arctic Shield i Sydgrønland, hvor Hjemmeværnets Særlig Støtte- og Rekognosceringskompagni, SSR, træner patruljeoperationer sammen med svenske og franske soldater. 


 
Seks døgn i terrænet

 

I seks døgn har SSR-soldater opereret omkring Narsarsuaq Lufthavn. De er blevet fløjet ud med helikopter og har arbejdet fra skjulte positioner fire til otte kilometer fra lufthavnen. 


Opgaven har været at observere modstanderen, uden selv at blive opdaget. Det er lettere sagt end gjort, når modstanderen har adgang til droner, termiske sensorer og helikoptere.

 

De svenske LRRP-patruljer har været under ledelse af SSR's taktiske operationscenter, og undervejs er danske og svenske soldater blevet samlet til fælles missioner. 

 

En langtrækkende rekognosceringspatrulje, eller 'LRRP', er et lille, velbevæbnet rekognosceringshold, der patruljerer dybt ind i fjendens territorium. 

 

Men samarbejdet foregår ikke kun mellem soldaterne på jorden. Fra luften har sensorer konstant været på jagt efter dem. 

 

 

Selv med koordinaterne på SSR-patruljernes positioner er de svære at finde. Foto: Jonas Vandall.

Selv med koordinaterne på SSR-patruljernes positioner er de svære at finde. Foto: Jonas Vandall.

 

En fjende med flere øjne 

Droner ført af en belgisk dronedeling med speciale i at lede efter folk, har systematisk afsøgt området for SSR- og de svenske soldater, mens en helikopter har været i luften med kamera og termiske sensorer. 


Senere blev franske faldskærmssoldater sat ind med egne droner og termiske sensorer. På et tidspunkt var de franske soldater blot omkring 250 meter fra en svensk patrulje. Alligevel blev patruljen ikke fundet på trods af en konstant overvågning.  
 

 

I seks døgn har SSR-soldater opereret omkring Narsarsuaq Lufthavn. Foto: Jonas Vandall.

I seks døgn har SSR-soldater opereret omkring Narsarsuaq Lufthavn. Foto: Jonas Vandall.


Teknologien vinder ikke kampen alene 

Arctic Shield viser en moderne militær virkelighed. For på slagmarken er det blevet sværere at bevæge sig ubemærket. 


Droner og termiske sensorer har ændret måden, soldater kan blive overvåget på. En patrulje, der tidligere primært skulle bekymre sig om at blive set med det blotte øje, skal i dag også tænke på sin varmesignatur, sin bevægelse og sin synlighed fra luften. 


Derfor er det heller ikke nok for en moderne patruljesoldat blot at kunne finde vej, observere og bevæge sig lydløst. Soldaten skal også forstå, hvordan man ser ud for fjenden. 


Patruljerne fra SSR og den svenske LRRP-enhed, har blandt andet anvendt både almindelig camouflage og sløring mod termisk observation. 


I Narsarsuaq har det været hele pointen: At træne soldaterne til en kampplads, hvor fjenden kan se mere end nogensinde før og samtidig træne dem i, hvordan de selv kan forblive usete. 


Krigen i Ukraine har tydeligt vist, hvilken rolle droner og termiske sensorer spiller i dag. Den udvikling afspejler sig også i Hjemmeværnets træning, hvor soldaterne allerede arbejder med nye teknologier og metoder for at kunne løse deres opgaver på en moderne kampplads.