Nyheder
Publikationer
Sociale Medier
Presse
Flyverhjemmeværnets Eskadrille 270 stiller skrappe krav til deres Mission System Operators. Eskadrillens egen uddannelse møder stor respekt i Flyvevåbnet.
Ilden brændte I CAMs øjne og han er nu under uddannelse til Mission System Operator i Eskadrille 270. Her ved konsollen sammen med VAT. Foto: Nicolas Egedorf
Flyverhjemmeværnets Twin Otter går på vingerne. Fra sin plads højt oppe i Danmarks luftrum er der ikke mange ting – eller personer – der undgår at blive observeret. Redningsaktioner til vands og til lands, eftersøgning af forsvundne personer og overvågning af gerningssteder er nogle af de mange opgavetyper, der nyder godt af en af de mest effektive sensorpakker, der findes i det danske forsvar.
I næsen af flyet er kameraer og sensorer koblet på et avanceret management system, som betjenes af missionens hjerte midt i Twin Otterens krop. Det er Mission System Operatoren – MSO’en – som fra sin plads bag konsol og skærme styrer hele missionens gang. Som de frivillige i Flyverhjemmeværnets Eskadrille 270 siger med et glimt i øjet, ”piloterne de skal jo ”bare” styre flyet.”

CAM, på sin plads bag konsol og skærme i Twin Otteren, hørte under sin uddannelse som flymekaniker i Flyvevåbnet om Eskadrille 270’s gode ry og søgte eskadrillens uddannelse som MSO. Foto: Nicolas Egedorf
Og funktionen som MSO er ikke for hvem som helst. Bjørn, flyvernavn VAT, som leder eskadrillens uddannelse af nye MSO’er fortæller:
Ansøgere til funktionen som MSO testes på helt samme måde, som i Flyvevåbnet. Man kommer til selektion på Nyholm, skal kunne multitaske som en jagerpilot, for det kræver vores opgavetyper. Men det, vi især kigger efter, er motivationen. Vi skal kunne se ilden i deres øjne.”
Ilden skal brænde for tjenesten som MSO kræver ligesom for resten af teamet omkring Twin Otteren uhyre meget af den enkelte både i timer og engagement. De frivillige i Eskadrille 270 lægger i gennemsnit 400 timer årligt i tjenesten, for de ledende funktioner er det 1000 – 1400 timer.
Ansøgere til MSO uddannelsen i FHV skal matche en psykologisk profil, der rummer sunde sociale egenskaber, for man er tæt sammen på lidt plads i lang tid under de flyvende missioner.
”Og så må man ikke være bange for at erkende sine fejl eller være bange for at spørge, Vi vil ikke have typer, der ved alt”, fortæller VAT. ”Og så er det vigtigt, man har en ”snap on snap off humor”, for det er sådan vi er. Vi laver meget sjov, men går også på et splitsekund til noget, som er dødelig alvor”.
VAT er selv repræsentativ for det uhyre høje faglige blandt de frivillige i Eskadrille 270, som rummer både erhvervspiloter og flyveledere med mange års erfaring. Han startede i Forsvaret som 17 årig, gjorde først tjeneste i Hæren i 18 år, siden 19 år i Flyvevåbnet som system operator, herefter 8 år i FE og er nu leder af MSO uddannelsen i Eskadrille 270.

Rune, flyvernavn FAL, er teamets absolutte ekspertnørd i management systemet, som er softwaren bag sensorpakken. Foto: Nicolas Egedorf
Uddannelsen til MSO i Eskadrille 270 er eskadrillens helt egen. Det er de engagerede frivillige, der står for det hele. Og når man samler så meget ekspertise og så stort engagement, går det ikke ubemærket hen. Eskadrillens MSO uddannelse nyder stor respekt i Flyvevåbnet.

CAM øver preflight check på Twin Otterens mange kameraer. Foto: Nicolas Egedorf
Det fandt Carl-Emil, flyvernavn CAM, ud af, da han gennem sin uddannelse til flymekaniker på Flyvestation Aalborg hørte om eskadrillens uddannelse gennem Flyvevåbnets fastansatte personel. Herfra var vejen til selv at ansøge om en plads som MSO trainee kort. CAM arbejder i dag som helikoptermekaniker i det civile, men er i sin fritid i fuld gang med uddannelsen hos Eskadrille 270. En uddannelse der efter et år vil gøre ham til en del af Flyverhjemmeværnets ekspertteam i overvågning fra luften sammen med VAT, FAL, DAL og de øvrige ildsjæle.
Sensorpakken leverer billeder, video og termiske optagelser dag og nat.
Sensorpakken har særdeles forbedret optik og stabilisering, som gør, at man kan se ting på markant længere afstand end tidligere.
VIDAR sensoren (visual detection and ranging) bruges blandt andet ved maritim overvågning og redning. Flyverhjemmeværnet er det eneste værn i Forsvaret, som har denne form for sensor.
Sensorpakken er en af de stærkeste i Forsvaret.