Nyheder
Publikationer
Sociale Medier
Presse
Tre ud af fire danskere mener, at de frivillige i Hjemmeværnet udfører et vigtigt arbejde. Det viser en ny brand- og kendskabsmåling fra Epinion. Bag tallene står tusindvis af frivillige danskere, som bruger deres fritid på at gøre en forskel for andre.
Martin er frivillig som kommunikationsgast i flotillen i Rødby og er under uddannelse til navigatør. Foto: Ninna Falck
Når alarmen lyder eller et af Marinehjemmeværnets skibe skal af sted med kort varsel, er det frivillige danskere, der trækker i uniformen. De forlader middagsbordet, udsætter pligterne derhjemme og møder ind for at løse opgaver. Opgaver, som danskerne lægger mærke til og mener er vigtige opgaver.
En ny brand- og kendskabsmåling fra Epinion viser, at næsten tre ud af fire danskere mener, at Hjemmeværnets frivillige udfører et vigtigt arbejde. Samtidig svarer 64 procent, at det er meningsfuldt at være frivillig i Hjemmeværnet.
Bag tallene står mennesker som Tom, Martin og Morten. Frivillige med vidt forskellige civile liv, men med et fælles ønske om at gøre en forskel i en tid, hvor sikkerhed og beredskab fylder mere i danskernes bevidsthed.
Tom har været medlem af Marinehjemmeværnet siden 2003 og er i dag fartøjsfører i Hjemmeværnsflotille 284 Østersøen. Til daglig arbejder han som sælger i VVS-branchen. I fritiden står han i spidsen for besætninger, der overvåger danske farvande.
Han mærker tydeligt, at opgaven har fået en ny tyngde.
”På grund af den sikkerhedspolitiske situation, vi har lige nu, er nogen nødt til at holde øje. Det er vigtigt at vise, at vi er der,” siger han.
Marinehjemmeværnet løser blandt andet opgaver inden for farvandsovervågning, søredning og havmiljø. Især overvågningen fylder meget i området omkring Rødby, hvor trafikken gennem farvandet er massiv.
For Tom handler det dog mindst lige så meget om fællesskabet ombord.
”Jeg løser som fartøjsfører en vigtig opgave, når jeg fornemmer, at hele besætningen er med, når vi har den der samhørighed, og jeg fornemmer, at folk har det godt. Når vi løser opgaverne i fællesskab og vi bare lykkes med det, vi har sat os for.”
Han lægger ikke skjul på, at engagementet kræver noget.
”Jeg har valgt mange ting fra for at komme afsted, når der bliver kaldt. Så er det ikke sikkert, at græsplænen er blevet slået den uge”, siger han.
For Martin begyndte rejsen mod Marinehjemmeværnet langt fra de danske kyster.
I starten af 2024 befandt professoren i statskundskab sig i den ukrainske by Lviv, hvor han talte med en kollega, som sideløbende arbejdede som frivillig brandmand.
”Det tænkte jeg meget over. Måske kunne jeg selv spille en rolle. Det kan jeg nu,” siger han.
I dag er han kommunikationsgast i flotillen i Rødby og under uddannelse til navigatør.
Når fartøjerne sejler ud, er det blandt andet ham, der står for kommunikationen med myndigheder og skibstrafik. Hver melding og observation bliver en del af det samlede maritime situationsbillede.
”Hver eneste gang vi er ude at træne, bidrager vi med information, som vi sender ind. Det er enormt tilfredsstillende, ”siger han.
Han er ikke i tvivl om, hvorfor danskernes syn på Hjemmeværnet har ændret sig.
”Jeg havde ikke selv skænket Hjemmeværnet en tanke i mange år, det har fuldstændigt ændret sig. Det har sat sig fast: Hvad kan du selv gøre?”