På vej mod et større og skarpere Hjemmeværn
Mere end 200 frivillige chefer fra Hjemmeværnets underafdelinger var i weekenden samlet i Kolding til den årlige underafdelingschefsamling. Mødet satte scenen for Hjemmeværnets fremtidige udvikling som en central del af Danmarks samlede forsvar i en tid med store sikkerhedspolitiske forandringer.
For chefen for Hjemmeværnet handler udviklingen ikke alene om flere frivillige soldater og mere materiel, men også om at sikre et robust og handlekraftigt hjemmeværn, der kan imødekomme fremtidens trusler. Foto: Nicolas Egedorf
Hjemmeværnet står foran en markant udvikling i de kommende år. I en tid med et ændret sikkerheds- og trusselsbillede er der behov for et stærkt hjemmeværn, som er en endnu mere operativ og indsættelsesparat kapacitet med udgangspunkt i en lokal forankring i hele landet.
Det var hovedbudskabet, da chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, i weekenden samlede frivillige og ansatte chefer i Hjemmeværnet for at fastlægge retningen frem mod 2028.
“Forsvaret af Danmark er ikke alene en opgave for det professionelle forsvar. Behovet for et stærkt hjemmeværn er vigtigere end i mange år – måske vigtigere end nogensinde. Et større og stærkere hjemmeværn er helt afgørende for, at vi i Danmark kan beskytte os mod de trusler, der ligger foran os. Det gælder, når vi styrker Forsvarets opgaveløsning og støtter det øvrige samfund, som er fundamentet for samfundets nødvendige robusthed,” sagde Gunner Arpe Nielsen.
Der er politisk opbakning til den udvikling, Hjemmeværnet står overfor. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understregede i sit indlæg, at der er behov for et aktivt, parat og velfungerende hjemmeværn som en vigtig del af det militære forsvar. Han fandt det desuden glædeligt, at Hjemmeværnet de seneste år har oplevet en historisk stor interesse, hvilket vidner om en stærk vilje blandt danskerne til at stille op for at gøre en frivillig forskel for Danmarks sikkerhed.
Med en målsætning om flere frivillige soldater, styrket øvelsesaktivitet samt nyt og moderniseret materiel tegner der sig et billede af et hjemmeværn, der i stigende grad vil kunne levere operativ effekt som en integreret del af Danmarks forsvar.
Klar retning frem mod 2028
Ambitionen frem mod 2028 er et hjemmeværn, som er en fleksibel og indsættelsesparat operativ kapacitet. Et hjemmeværn, der kan løse opgaver i hele landet i tæt samspil med Forsvarets øvrige enheder og det civile beredskab.
Ambitionen er, at Hjemmeværnet frem mod 2028 har en markant vækst af aktive frivillige soldater, der er uddannet og udrustet til at løse både nuværende og fremtidige opgaver. Væksten skal drives af moderniseret rekruttering og onboarding, en stærkere fastholdelse af vores eksisterende aktive frivillige soldater og en mere målrettet anvendelse af reserven.
En væsentlig del er, at øvelsesvirksomheden i Hjemmeværnet gradvist øges både i omfang og kompleksitet, herunder træning af aktivering og mobilisering. Ambitionen er, at Hjemmeværnet i 2028 gennemfører en landsdækkende øvelse med deltagelse af mindst 12.000 frivillige soldater.
Samtidig investeres der målrettet i både materiel og uddannelse. Dette skal sikre, at Hjemmeværnet kan indsættes med høj operativ effekt, når opgaverne kræver det.
Historisk vækst og styrket fundament
Den Kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, satte udviklingen i perspektiv og pegede på den markante vækst, Hjemmeværnet har gennemgået de seneste år.
Mere end 2.300 danskere blev optaget i Hjemmeværnet i 2025. Det svarer til en stigning på 43 procent sammenlignet med 2024, hvor godt 1.600 blev optaget. 2025 blev dermed året, hvor Hjemmeværnet oplevede den største stigning i den samlede styrke siden 1983.
Pr. 1. januar 2026 talte Hjemmeværnet mere end 15.000 aktive frivillige og samlet godt 44.000 frivillige soldater.
“Det er meget positivt, at så mange danskere kigger mod Hjemmeværnet for at gøre en forskel, når den sikkerhedspolitiske situation skærpes. Dette er blot begyndelsen på den forandring, der skal til, for at fremtidens hjemmeværn har den styrke, robusthed og relevans, som den sikkerhedspolitiske virkelighed kræver,” sagde Hans Andersen.
Han fremhævede samtidig betydningen af de tilførte materiel- og vækstpakker samt den øgede politiske og offentlige opmærksomhed på Hjemmeværnet.
Fælles ansvar for fremtiden
For chefen for Hjemmeværnet handler udviklingen ikke alene om flere frivillige soldater og mere materiel, men også om at sikre et robust og handlekraftigt hjemmeværn, der kan imødekomme fremtidens trusler.
”Hjemmeværnet skal være klar, når Danmark har brug for os. Det kræver tydelig retning, fælles ansvar og vilje til at omsætte ambitioner til konkret operativ effekt. Den udvikling er vi i gang med, og den fortsætter de kommende år,” sagde Gunner Arpe Nielsen.
Dermed er kursen sat mod et større, skarpere og mere operativt hjemmeværn, der bygger videre på engagementet fra frivillige, fastansatte og reservister over hele landet – og som udgør en central del af Danmarks samlede forsvar.
Største vækst i samlet styrke siden den kolde krig
Interessen for at blive frivillig soldat var massiv i 2025. Sammenlignet med året før har Hjemmeværnet optaget 43 procent flere i 2025.
Forsøgsordning for tabt arbejdsfortjeneste udvides
Fra 1. februar 2026 udvides forsøgsordningen om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til at gælde alle operative indsættelser.
Æressabel til en ægte holdspiller
Onsdag aften blev uddannelsesstøtteofficer, Kai, fra Marinehjemmeværnet i Horsens hædret med generalmajor Johnstad-Møllers æressabel – til stor glæde og overraskelse for hovedpersonen selv.
Far og datter i uniform
Far og datter deler fællesskab, ansvar og eventyr i uniform - Fra barnevogn på skydebanen til arktiske øvelser