Med korset på uniformen
Kevin Asmussen er ikke som sognepræster er flest. Han er feltpræst i Flyverhjemmeværnet og ser det som en vigtig opgave at sætte ord på de store perspektiver i at være soldat, som af og til kan blive glemt til dagligt.
Kevin Asmussen er i sin fritid flyverpræst hos Flyverhjemmeværnet. Foto: Lærke Weensgaard.
Hjemme hos sognepræsten Kevin Asmussen finder man både TYR-vest og uniform, for han er ikke blot sognepræst, men også feltpræst i Flyverhjemmeværnet.
”Jeg tror på mange måder, at det gør, at jeg stadigvæk er præst. For ellers så ville det blive for kedeligt. Der er ikke så meget bullshit med soldater. De siger, hvad de mener, og det forventer de også, at jeg gør,” siger Kevin.
Træt, kold og sulten
Ordet feltpræst er nok den meste kendte betegnelsen for præster i Forsvaret, men i Kevin Asmussens tilfælde er den dog ikke korrekt. Præster tilknyttet Flyvevåbnet eller Flyverhjemmeværnet kaldes flyverpræster, og fællesbetegnelsen for præster i alle kroge af Forsvaret er værnspræster.
Flyverhjemmeværnet råder over to flyverpræster, som ved siden af deres daglige arbejde som sognepræst også er ansat i Flyverhjemmeværnet på lige fod med præsterne i Forsvaret.
Inden Kevin Asmussen blev ansat som flyverpræst, havde han ingen erfaring med Forsvaret og vidste egentlig ikke, at Flyverhjemmeværnet eksisterede. Da han i sin tid var til session, fornemmede lægen hurtigt, at den unge mand havde mere travlt med at skulle læse teologi på universitetet end at aftjene værnepligt. Så lægen spurgte, om Kevin Asmussen mon ikke gerne ville kasseres. Det takkede han ja til:
”For dybest set bryder jeg mig ikke om at være hverken kold, træt eller sulten,” siger Kevin.
Efter et afsluttet teologistudie og efter eget udsagn at have oplevet alt, hvad der var at opleve som sognepræst, stod han en dag alligevel i uniform. Træt, kold og sulten- og som en ekstra bonus også med en råbende sergent i øret.
”Jeg havde som præst været chef i egen butik i knap 10 år og kunne drikke min kaffe og ryge min cigaret, som jeg ville. Så står der kraftedeme en sergent på 25 år og råber mig ind i ansigtet og siger: Ned og ta’ de armbøjninger!”
Reddet af sammenholdet
Forsvaret og Hjemmeværnets præster skal ligesom blandt andet læger og sygeplejersker igennem en kort, men intens grundlæggende militæruddannelse. Det kan sammenlignes med en komprimeret værnepligt, der skal give præsterne basale militære færdigheder, så de ikke er en belastning for de soldater, de senere hen skal støtte.
”Så tror jeg også, det handlede om, at vi skulle mærke en flig af, hvad det vil sige at være soldat, inden vi skulle ud at møde dem i vores arbejde,” fortæller Kevin.
Den flig havde dog ikke noget med råbende sergenter at gøre. Den handlede i stedet om sammenhold. Som mange andre uniformsnovicer før dem, var de blevet trukket gennem felten på øvelse. Afslutningen på strabadserne lå få hundrede meter foran dem. Men lige pludselig var der langt:
”Man kan jo altid løbe 500 meter mere. Men lige der kunne jeg altså ikke. Benene forsvandt simpelhent under mig. Så prøvede jeg noget af det største, jeg har oplevet.”
For to andre fra holdet tog præsten under armen og bar ham de sidste meter i mål. ”Og der gik det op for mig, hvad det vil sige at gå i uniform.”
En del af noget større
Det kan være svært at forstå behovet for en præst i hjemmeværnsregi sammenlignet med blandt soldater, udsendt fra Danmark, hvor risikoen for at vende hjem i en kiste er en del af dagligdagen.
”Til dagligt bliver soldater i Hjemmeværnet selvfølgelig ikke presset på liv og død. Men der kan jeg som præst være med til at sætte ord på det større perspektiv: For frivillige i Hjemmeværnet er soldater. I sidste ende skal de både kunne tage et liv og ofre sit eget,” siger Kevin.
Noget helt unikt for soldater i Hjemmeværnet er desuden, at de ikke kun skal forholde sig til soldatervirket, men også til at være frivillig. Derfor skal de hele tiden spørge selv sig, om den opgave, de løser, er meningsfuld, eller om de skal finde noget andet at bruge deres sparsomme fritid på, forklarer præsten.
Som flyverpræst ser Kevin Asmussen det som en af sine vigtigste opgaver både at sætte ord og flytte fokus hen på de store perspektiver i at være soldat.
Et aspekt, som han især værdsætter at sætte fokus på, er den samhørighed, som han selv oplevede første gang, han trak i uniform:
”For mig som præst er det fantastisk at kunne være med til at holde fokus på, at det her er noget vi gør sammen. Vi er en del af et stort hold, som begynder ude i eskadrillerne og som faktisk slutter med forsvarsministeren. Så vi er en del af en kæmpe samlet enhed, der har det fælles mål, at vi skal beskytte Danmark. Det kan man kalde skole-tale, men en gang imellem er det godt at blive mindet om, hvorfor vi er her.”
Læs det fulde interview med flyverpræsten Kevin Asmussen her: Hjemmeværnmagasinet #2 2023
Flyverhjemmeværnets Summer Camp kombinerer faglig udvikling, kammeratskab og erfaringsudveksling
Sommerferien nærmer sig sin afslutning, og for mange hjemmeværnssoldater blev den krydret med en uge fyldt af faglige udfordringer, stærkt kammeratskab og skiftende dansk sommervejr.
Særlig anerkendelse til fire hjemmeværnssoldater
Fire hjemmeværnssoldater har fået Commanders coin for deres handlekraft og medmenneskelighed i en livstruende situation.
Thomas Skov til søs med Marinehjemmeværnet
Marinehjemmeværnet kunne ikke eksistere uden de frivillige – men det kræver også fastansatte kræfter at holde maskinen i gang.
I dag slutter Hjemmeværnets opgave i Kosovo
I de sidste to år har Hjemmeværnet sikret ro og stabilitet ved basen Novo Selo i Kosovo, men fra i dag overdrages opgaven tilbage til Hæren.