Sådan skal Hjemmeværnets mange nye frivillige soldater fastholdes
Historisk mange vil gerne trække i uniformen for at styrke sikkerheden i samfundet gennem deres engagement i Hjemmeværnet. Men hvad skal der til for at fastholde deres interesse i Hjemmeværnet?
Hjemmeværnet er bygget op om alle de frivillige, der hver dag giver deres tid og energi for at styrke samfundssikkerheden. Foto: Hjemmeværnskommandoen.
Man kan ikke nævne Hjemmeværnet uden også at nævne de frivillige. Dem er der kommet mange af i foråret 2025, idet Hjemmeværnet har oplevet den største medlemstilgang i 35 år.
Hele organisationen er bygget op om alle de frivillige, der hver dag giver deres tid og energi for at styrke samfundssikkerheden. Og for at sikre, at de frivillige forbliver i Hjemmeværnet, er det væsentligt at have øje for de frivilliges motivation til at blive i organisationen og fortsætte deres bidrag.
Fællesskab og sammenhold som drivkraft
Motivation og trivsel er centrale faktorer for frivilliges engagement. Det viser Frivilligundersøgelsen 2022 fra konsulenthuset Ingerfair, som beskæftiger sig indgående med frivillighed. Det gælder især i Hjemmeværnet, hvor de frivillige er fundamentet.
I Hjemmeværnsmagasinet nr. 2 fra 2024 fortæller Ela og Jacob – to unge medlemmer af Flyverhjemmeværnet – om deres motivation for at være aktive soldater.
Ela, 23 år, blev introduceret til eskadrillen af sin far og har været med i over fem år. Hun fremhæver det stærke sammenhold, der trods aldersforskelle skaber et trygt og engagerende miljø.
”Jeg er havnet i en god eskadrille, som min far også er en del af, hvor der er et godt sammenhold på trods af aldersforskellene,” siger Ela.
Det var nysgerrigheden på det militære, der tiltrak hende, og hun oplever, at Hjemmeværnet tilbyder unikke muligheder for både faglig og personlig udvikling. Det motiverer hende til at blive og tage del i krævende opgaver, hvor hun kan gøre en forskel.
Jacob har en lidt anden tilgang. Selvom han også fremhæver det stærke fællesskab, som noget af det bedste ved Hjemmeværnet, er det det militære arbejde og deltagelsen i øvelser, der motiverer ham til at blive i Hjemmeværnet.
”Jo flere vi er i eskadrillen, jo flere fede øvelser kan vi lave,” fortæller Jacob.
Selvom Ela og Jacob har forskellige personlige drivkræfter, er de enige om én ting: Det er fællesskabet, der binder de frivillige sammen i Hjemmeværnet.
Husk ostemaden
I bogen ”Lederskab i Hjemmeværnet” fra 2020 er der flere aspekter ved livet som frivillig soldat i Hjemmeværnet, som skal være på plads i forhold til et langvarigt og positivt medlemskab.
Tillid og ansvar er store motivationsfaktorer, men en helt central del i en frivillig organisation er ifølge bogen noget så banalt som en ostemad.
”Husk nu den sociale dimension! Husk nu det hjørne af Forsvarets ledelsesgrundlag, der omhandler ostemaden – og at der også efter en stor øvelse – eller efter et simpelt møde – er tid til at få snakket af over en ostemad. Det er en frivillig forening. Og bliver man ved med at trække over mod resultater – og skævvrider den her cirkel med opgaven i centrum – så mister I fuldkommen momentum i det her. Så husk ostemaden i Forsvarets ledelsesgrundlag.”
Det stopper dog ikke med ostemaden. Hjemmeværnet er et spejl af samfundet i almindelighed og af Frivilligdanmark i særdeleshed. Der er altså en demokratisk dimension i Hjemmeværnet. Det er illustreret ved denne sætning:
”At være leder i Hjemmeværnet er – som for alle øvrige ledere – at sidde for bordenden. I Hjemmeværnet er bordet bare rundt.”
Generationer motiveres forskelligt
At motivere frivillige er ikke nødvendigvis en ensartet disciplin. Forskellige generationer har forskellige værdisæt og holdninger til både ledelse, trivsel og graden af meningsfuldhed.
Her er et kort oprids af markante kendetegn ved de generationer, der udgør hovedparten af Hjemmeværnets aktive soldater.
Generation X (født ca. 1965 – 1979) drives ofte af et ønske om at gøre en konkret forskel gennem egen indsats. De er strukturerede, organiserede og motiveres af meningsfulde opgaver, de kan tage ansvar for.
Generation Y (millennials, født ca. 1980 – 1995) lægger vægt på fleksibilitet og meningsfuldhed. De vil se konkrete resultater og have mulighed for medindflydelse. De trives, hvor de kan præge omgivelser og bringe egne kompetencer i spil.
Generation Z (født ca. 1995 – 2010) er fællesskabsorienterede og værdsætter samskabelse og reel indflydelse. For dem handler frivilligt engagement om at skabe mening i fællesskab – ikke bare hjælpe, men at gøre det sammen med andre og med et tydeligt formål.
For organisationer, der arbejder med frivillige, er det afgørende at forstå og anerkende de forskellige motivationsfaktorer på tværs af generationer. Når de forskellige generationers motivation bliver mødt, øges chancen for langvarigt engagement og høj trivsel hos de frivillige. I en organisation som Hjemmeværnet, der er dybt afhængig af frivillighed, er det en nødvendighed at have øje for de forskellige generationers motivation for frivilligt arbejde.
Kilder:
- Frivillighedsundersøgelsen 2022 fra Ingerfair
- Link til download: Frivillighedsundersøgelsen 2022
- Lederskab i Hjemmeværnet
- Link til download: Lederskab i Hjemmeværnet
I dag slutter Hjemmeværnets opgave i Kosovo
I de sidste to år har Hjemmeværnet sikret ro og stabilitet ved basen Novo Selo i Kosovo, men fra i dag overdrages opgaven tilbage til Hæren.
Dronetest: Styrket overvågning under vandet
To forskellige typer af undervandsdroner er i gang med at blive testet i et pilotprojekt i Marinehjemmeværnet. Håbet er, at dronerne i fremtiden kan bruges til Marinehjemmeværnets løsning af en række opgaver for Søværnet og Forsvaret.
Allan med PTSD: "Det giver mig værdi at bidrage til Hjemmeværnet“
Verden er i uro og er forandret. Det var den også i slutningen af 1980’erne, hvor den kolde krig var på sit højdepunkt, og Allan, der dengang lige var fyldt 18 år, meldte sig som frivillig i Hjemmeværnet.
Forsvarsministeren og den kommitterede for Hjemmeværnet besøger danske soldater i Kosovo
Forsvarsministeren, medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg og den kommitterede for Hjemmeværnet besøgte i går den danske bevogtningsdeling i NATO-lejren Camp Novo Selo i Kosovo.