Dronetest: Styrket overvågning under vandet
To forskellige typer af undervandsdroner er i gang med at blive testet i et pilotprojekt i Marinehjemmeværnet. Håbet er, at dronerne i fremtiden kan bruges til Marinehjemmeværnets løsning af en række opgaver for Søværnet og Forsvaret.
For at blive fortrolige med den nye teknologi træner de frivillige fra Marinehjemmeværnet jævnligt forskellige steder i landet. Sentinus dronen er her i gang med at blive testet. Foto: Frida Kruse Lind.
Hvad gemmer sig på havbunden? Sidder der noget mistænkeligt på kajen eller undersiden af et skib? Det er spørgsmål, som undervandsdroner kan være med til at besvare.
Marinehjemmeværnet har siden sommeren 2024 været i gang med et pilotprojekt, der skal være med til at klarlægge, hvordan undervandsdroner kan bidrage til Marinehjemmeværnets opgaveløsning.
I pilotprojektet har frivillige fra Marinehjemmeværnet været ude at teste to typer af undervandsdroner, der på forskellig vis giver mulighed for at undersøge, hvad der foregår under havoverfladen. Hvis pilotprojektet går vel, kan de komme til at spille en vigtig rolle, når Marinehjemmeværnet skal løse forskellige opgaver for Søværnet og Forsvaret.
Undersøgelser af havneområder
To forskellige typer af undervandsdroner testes i pilotprojektet: den fjernstyrede Sentinus ROV (Remotely Operated Vehicle), hvis kameraer kan bruges til at foretage undervandsinspektioner, og den 2,2 meter lange LAUV (Light Autonomous Underwater Vehicle), der ved hjælp af side-scan sonar kan afsøge havbunden.
Sentinus-dronen kan blandt andet bruges til Host Nation Support-opgaver, hvor allierede skibe skal sikkert til og fra danske havne. Dronen kan her bruges til at undersøge, om der sidder noget på eksempelvis en kaj eller skibsskrog, som kan være til fare for skibene.
"Det er groft sagt et fjernstyret kamera til undervandsbrug. Ved hjælp af dens kameraer kan du kigge på noget under vandet og dermed danne et billede af den struktur, den ser her,“ fortæller Martin S., der er orlogskaptajn i Marinehjemmeværnet.
Den gule og sorte LAUV-drone ligner næsten en torpedo. Den kan meget effektivt scanne større områder af havbunden. Foto: Frida Kruse Lind.
Til Host Nation Support-opgaver kan en drone som Sentinus bruges til at supplere det arbejde, Søværnets minerydningsenhed foretager sig. Den gør det nemlig muligt at afsøge eksempelvis et kajområde, inden dykkerne ankommer, og dermed kan den på forhånd bidrage til at afgøre, hvad der er væsentligt for dykkerne at undersøge nærmere, fortæller orlogskaptajnen.
”Det ville kunne spare en masse tid for dykkerne, for så kan minerydderne fokusere deres indsats på nogle bestemte hotspots, i stedet for at de skal undersøge hele området,“ siger Martin S.
Undersøgelser af havbunden
Den anden type drone, LAUV, er beregnet til at afsøge eller afmåle større områder af havbunden. Med sin side-scan sonar kan dronen scanne havbunden og derigennem være med til at danne et billede af, hvad der befinder sig på dybet af vandet.
Også den kan være et effektivt redskab til Host Nation Support-opgaver, hvor allierede fartøjer skal i havn i Danmark. LAUV-dronen kan nemlig her undersøge de ruter, som skibe skal sejle ind til danske havne, inden de anløber.
For marinehjemmeværnssoldaten Louis Andersen er det bestemt positivt, at det vil blive nemmere at danne sig et billede af, hvad der foregår under vandet.
”Normalvis ved vi ikke så meget om, hvad der foregår under vandet. Men det kan vi finde ud af nu. Det er jo meget rart at vide, hvad der ligger på havbunden,“ siger han.
Styrker løsningen af militære opgaver
Begge typer af undervandsdroner, der testes i pilotprojektet, kan være med til at styrke Marinehjemmeværnets evne til at støtte vigtige militære opgaver for Søværnet, vores allierede og generelt sikkerheden til søs. Derfor giver det god mening, hvis undervandsdroner som disse i fremtiden kan være en fast del af Marinehjemmeværnets kapaciteter, lyder det fra orlogskaptajn Martin S.
”Vi er jo Søværnets primære samarbejdspartnere, og vi har en masse frivillige medlemmer, som kan løfte relevante opgaver. Håndteringen af droner er noget, vi kan støtte Søværnet direkte med, og det er en kapacitet, som er efterspurgt, så det giver mening at kunne supplere Søværnet på dette område,“ siger han.
Samtidig giver undervandsdronerne gode muligheder for at kunne løse opgaver rundtom i hele landet, da de nemt kan transporteres til de områder, hvor der er behov for dem.
Træning i tæt samarbejde med Søværnets minerydningsenhed
Indtil nu har frivillige fra Marinehjemmeværnets flotille i Frederikshavn, Hundested og Helsingør og Marinehjemmeværnets specialenhed Maritime Force Protection (MFP) taget del i pilotprojektet. De frivillige har været på kurser og træner jævnligt forskellige steder i landet for at blive fortrolige med den nye teknologi.
"Det er ikke bare at trykke på en knap. Der er nogle ting, der skal forberedes, afklares og ordnes, inden man søsætter og opererer dem. Man skal øve det nogle gange for at opnå den erfaring, der skal til,“ fortæller Martin S.
Træningen med LAUV-dronen er foregået i tæt samspil med Søværnets minerydningsenhed, kaldet MCM Danmark. De har været med på sidelinjen og givet stor mulighed for erfaringsudveksling, og det er noget, Louis Andersen er særligt begejstret for.
"Det har været sjovt og spændende. Samarbejdet med MCM Danmark har været helt fantastisk, for det har givet nogle kontakter og muligheder,“ fortæller han.
Pilotprojektet forventes afsluttet ved udgangen af 2025, men inden da er forhåbningen, at Marinehjemmeværnet så småt kan begynde at byde ind med konkrete opgaver for Søværnet, og at endnu flere frivillige bliver uddannet i at håndtere undervandsdroner.
Artiklen er oprindelig trykt i Hjemmeværnsmagasinet #1. Læs hele artiklen her.
I dag slutter Hjemmeværnets opgave i Kosovo
I de sidste to år har Hjemmeværnet sikret ro og stabilitet ved basen Novo Selo i Kosovo, men fra i dag overdrages opgaven tilbage til Hæren.
Sådan skal Hjemmeværnets mange nye frivillige soldater fastholdes
Historisk mange vil gerne trække i uniformen for at styrke sikkerheden i samfundet gennem deres engagement i Hjemmeværnet. Men hvad skal der til for at fastholde deres interesse i Hjemmeværnet?
Allan med PTSD: "Det giver mig værdi at bidrage til Hjemmeværnet“
Verden er i uro og er forandret. Det var den også i slutningen af 1980’erne, hvor den kolde krig var på sit højdepunkt, og Allan, der dengang lige var fyldt 18 år, meldte sig som frivillig i Hjemmeværnet.
Forsvarsministeren og den kommitterede for Hjemmeværnet besøger danske soldater i Kosovo
Forsvarsministeren, medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg og den kommitterede for Hjemmeværnet besøgte i går den danske bevogtningsdeling i NATO-lejren Camp Novo Selo i Kosovo.