Hjemmeværnet i Normandiet: 81 år efter D-dagen står frivillige stadig klar
Den 6. juni er en særlig dato – ikke kun for historien, men også for nutiden. På strandene i Normandiet, hvor de allierede tropper for 81 år siden gik i land og indledte befrielsen af Europa, samledes soldater og repræsentanter fra hele verden for at markere D-dagen.
Blandt de deltagende i mindehøjtideligheden var danske hjemmeværnssoldater som en levende påmindelse om, at Danmarks frivillige stadig står klar. Foto: Hjemmeværnet
Den 6. juni 1944 begyndte en af historiens mest afgørende militære operationer. Invasionen i Normandiet blev et vendepunkt i Anden Verdenskrig og banede vejen for Europas frihed. Også Danmark havde en plads i den fortælling: Over 800 danske søfolk deltog i operationerne omkring D-dagen, og danske piloter og soldater kæmpede og faldt side om side med de allierede styrker.
I dag viderefører Hjemmeværnet den arv – ikke kun i ceremoniel sammenhæng, men også i praktisk handling. Som Danmarks Frivillige Styrke styrker Hjemmeværnet Forsvaret, Politiet og beredskabet med uddannede frivillige, der står til rådighed både i fredstid og under kriser.
Ceremoni med dybde og betydning
Ved årets højtidelighed på Utah Beach holdt den kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, tale. Med udsigt til havet og de historiske klitter, der stadig bærer spor af kampene for frihed, rettede han sin tak til dem, der gik forrest dengang – og en anerkendelse til dem, der går forrest i dag:
”Som kommitteret for Hjemmeværnet er det både en ære og en ydmyg oplevelse at stå her på Utah Beach blandt repræsentanter fra de nationer, der ofrede så meget for at gøre Europa frit. Må vi sammen mindes de soldater – kvinder som mænd – der betalte den højeste pris for 81 år siden, og udtrykke vores dybfølte taknemmelighed til hver og én,” sagde den kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, i sin tale.
Over 800 danske søfolk deltog i operationerne omkring D-dagen, og flere danske piloter og soldater kæmpede og døde side om side med de allierede styrker. Danmark var en lille nation i den store krig – men bidraget og ofrene var reelle og meningsfulde.
Den kommitterede, Hans Andersen, holdt ved mindehøjtideligheden en tale til dem, der gik forrest dengang. Foto: Hjemmeværnet.
Hjemmeværnets deltagelse i mindehøjtideligheden er ikke blot en markering af en historisk begivenhed. Det er også et udtryk for en nutidig tilstedeværelse – og et billede på, hvordan historien stadig rækker ind i vores samtid.
I en verden præget af krig i Europa, cybertrusler og globale spændinger minder D-dagen os om, hvad vi har at forsvare. Og hvorfor vi fortsat har brug for frivillige mænd og kvinder, der stiller sig til rådighed, når samfundet kalder.
Livjægerne – ceremoniel stolthed og operativ styrke
Blandt de deltagende var også Livjægerkompagniet – Hjemmeværnets ceremonielle enhed, der siden 70-årsdagen for D-dagen har deltaget som officiel repræsentant for Danmark sammen med Den Danske Ambassade og Mindefonden for Frihedskampen.
Kompagniet har en særlig rolle i Hjemmeværnet. Ud over at deltage i omkring 40 ceremonielle opgaver om året – herunder vagtparader, statsbesøg og højtideligheder – er Livjægerne også et bevogtningskompagni med egne politidelinger og tambourkorps. De løser opgaver i beredskabsstyrken og støtter blandt andet Københavns Politi.
”For mig som kompagnichef er det en stor ære at deltage og se stoltheden i Livjægernes øjne, når de står side om side med enheder fra resten af verden. Det gør stort indtryk at se Dannebrog blive båret frem af hjemmeværnssoldater – både til Danmarks eget monument og ved de internationale parader i Normandiet,” fortæller kompagnichef Thomas Seloy.
I 2024 havde Livjægerne hele 21.000 funktionsrelaterede timer i tjeneste for Hjemmeværnet. Selvom deltagelsen ved D-dagen er en unik og meningsfuld opgave, ved kompagniets medlemmer, at træning, uddannelse og støtte til det civile samfund – eksempelvis politiet – er mindst lige så vigtigt.
Ved mindehøjtideligheden samledes soldater og repræsentanter fra hele verden for at markere D-dagen. Foto: Hjemmeværnet.
81 år senere
81 år efter D-dagen er budskabet klart: Frivillighed og forsvarsvilje er ikke noget, vi har lagt bag os. Det er noget, vi bygger videre på. Tilstedeværelsen i Normandiet er ikke bare symbolsk. Den er aktuel. Den er nødvendig. Den er en påmindelse om, at historien forpligter – og at nogen stadig står klar.
Frivillige på folkemødet: ’Det ville være kaos uden os’
Politihjemmeværnet spiller en afgørende rolle under Folkemødet i Allinge. De frivillige regulerer trafikken og skaber sikkerhed – og gør det altid med et smil.
1000 nye terrængående køretøjer til forsvaret
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har netop skrevet under på en aftale om en historisk stor levering af nye terrængående køretøjer af typen Mercedes- Benz G-Klasse. De nye køretøjer kommer i fem forskellige varianter.
Mød Hjemmeværnet på årets Folkemøde
Når Folkemødet løber af stablen på Bornholm den 12-14. juni, er Hjemmeværnet naturligvis med.
Flere danskere bakker op om Hjemmeværnet
Støtten til Hjemmeværnet er vokset markant i løbet af krigen i Ukraine og den nuværende verdenssituation. Det viser en ny undersøgelse af Trygfonden.