Forskellige madvarer pakket til prepping

Alle borgere skal kunne klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krise, men langt størstedelen af danskerne har ikke fulgt den anbefaling. Foto: Malene Hald

Mens verden ryster af kriser, er det kun hver tredje dansker som har det mest basale beredskab derhjemme. Det er nu præcis ét år siden, Beredskabsstyrelsen opfordrede alle borgere til at kunne klare sig selv i tre døgn – uden strøm, vand eller hjælp udefra. Alligevel har 66 procent af danskerne endnu ikke forberedt sig. Og det er på trods af, at vores sikkerhedssituation er forandret markant, og truslerne rykker tættere på.

 

Den seneste tryghedsmåling fra TrygFonden viser, at flere danskere føler sig utrygge i dag end for bare få år siden. Alligevel har danskerne generelt været langsomme til at reagere på opfordringen om at forberede sig på kriser.

 

Men vi skal ikke lade os lamme af frygt, mener Generalmajor Gunner Arpe Nielsen, chef for Hjemmeværnet:

 

“Vi skal ikke gå og være generelt bekymret. Men vi skal være bevidste om, at vi lever i en anden verden, og derfor skal vi kunne modstå de kriser, der kommer.”

 

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle danskere kan klare sig selv i mindst 72 timer i tilfælde af strømudfald, forsyningsstop eller anden form for krise. Det indebærer at have vand, mad, medicin, førstehjælpsudstyr og lyskilder derhjemme. For mange kan det virke som en overreaktion – men i realiteten handler det om sund fornuft og omtanke for fællesskabet.

 

Chef for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen

Ifølge chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, skal vi ikke lade os lamme af frygt. 

Ifølge Rasmus Dahlberg, forsker ved Forsvarsakademiet og ekspert i kriseberedskab, er hjemmeberedskab mere end bare en personlig sikkerhedsforanstaltning:

 

“Hjemmeberedskab er noget, vi gør for hinanden – ikke kun for os selv. Det handler om fællesskab og om at vise samfundet, hvad vi kan gøre for hinanden.”

 

Men hvorfor har så mange danskere stadig ikke taget opfordringen til sig? Ifølge både Dahlberg og Arpe Nielsen skyldes det blandt andet kulturelle forskelle og en generationskløft.

 

Trygfondens rapport “En usikker verden” peger på, at den ældre generation er markant bedre forberedt end den yngre. De ældre har ofte oplevet forsyningskriser og krige og har derfor en anden forståelse for nødvendigheden af at være selvforsynende i en periode. De yngre generationer, der er vokset op i en stabil og tryg velfærdsstat, har i højere grad tillid til, at "nogen nok skal klare det."

 

Forsker ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg

Rasmus Dahlberg fortæller, hvordan hjemmeberedskab er mere end bare en personlig sikkerhedsforanstaltning.

Generalmajor Arpe Nielsen ser det som en udfordring at ændre opfattelsen af prepping:

 

“Måske er prepping stadig noget, der er lidt pinligt. Men pointen er netop, at vi skal vise samfundssind. Og måske skal vi være bedre til at forklare, hvorfor det er nødvendigt. Danskerne har brug for at forstå, hvorfor det er vigtigt – og den forklaring skal komme oppefra.”

 

Rasmus Dahlberg understreger, at hvis alle borgere havde et velfungerende hjemmeberedskab, ville samfundet som helhed være langt mere robust over for kriser – og det ville også gøre Danmark mindre sårbart over for fjender, der forsøger at skabe ustabilitet.

 

“Det handler om at skabe en kulturforandring. Når vi alle tager ansvar for os selv, hjælper vi også myndighederne og hinanden. Det er ægte samfundssind.”