Den estiske premierminster på besøg hos danske hjemmeværnssoldater.

Den estiske premierminister, Kristen Michal, besøgte blandt andet danske hjemmeværnssoldater til årets Hedgehog-øvelse. Foto: Michael Kallmayer

Onsdag den 14. maj besøgte den estiske premierminister, Kristen Michal, Camp Lasna i det nordøstlige Estland, hvor omkring 220 danske soldater deltager i den store internationale øvelse Hedgehog.

 

Besøget begyndte i lejren med en briefing og fortsatte herefter ud i øvelsesterrænet syd for campen, hvor soldaterne – danske såvel som internationale – havde gang i det praktiske øvelsesarbejde. Her fik premierministeren mulighed for at hilse på en gruppe soldater fra Hjemmeværnet samt enheder fra Sverige.

 

Den estiske premierminster på besøg hos danske hjemmeværnssoldater.

Den estiske premierminister Kristen Michal besøgte onsdag den 14. maj øvelsen Hedgehog, der afholdes i Estland. Foto: Michael Kallmayer.

Stærkt samarbejde på tværs af grænser

Øvelse Hedgehog samler tusindvis af soldater fra NATO-lande og partnernationer, og har til formål at styrke beredskab, koordination og fælles forsvar i den baltiske region. For de danske styrker betyder det en værdifuld mulighed for at træne side om side med allierede styrker.

 

Ud over besøg hos estiske enheder besøgte premierministeren også en gruppe danske hjemmeværnssoldater, samt enheder fra Sverige.

 

Premierministerens interesse for at møde de danske styrker vidner om en anerkendelse af det samarbejde, som Danmark har med de baltiske lande. De danske soldater fik mulighed for at præsentere deres arbejde og dele erfaringer fra øvelsen.