Marinehjemmeværnet oprustes med nye fartøjer

En ny flådeplan skal styrke Forsvarets opgaveløsning til søs. Det betyder, at der kommer en række nye anskaffelser af kapaciteter til overvågning af kritisk infrastruktur i Danmark.

Sådan lyder det i en aftale mellem regeringen og partierne bag forsvarsforliget, som blev præsenteret på et pressemøde i dag.

”De trusler, vi møder til søs, er i dag anderledes og langt mere alvorlige end for blot få år siden. Det er især et truende Rusland, vi skal reagere på, samtidig med at den teknologiske udvikling går lynende stærkt. Med aftalen om flådeplanen sætter vi gang i flere hastende anskaffelser, som er første skridt til, at det danske forsvar til søs kan imødegå en bredere vifte af trusler,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen

Med aftalen ønsker aftalepartierne at forbedre overvågning og suverænitetshævdelse i danske farvande her og nu. Ud over 21 nye fartøjer til Hjemmeværnet vil der også indgå fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og undervandsdroner.

Marinehjemmeværnet arbejder tæt sammen med Søværnet om at styrke sikkerheden til søs ved at løse en lang række opgaver inden for blandt andet farvandsovervågning, havnebevogtning, redning, havmiljøopgaver og værtsnationsstøtte.

Derfor glæder det chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, at regeringen og forligskredsen nu vil styrke Marinehjemmeværnet med 21 nye fartøjer.

”Det rette materiel er essentielt for, at Marinehjemmeværnet i endnu højere grad kan styrke sikkerheden til søs i tæt samarbejde med Søværnet med det formål at passe på Danmark.

Nye fartøjer med en moderne sensorpakke og nyere teknologi vil betyde en væsentlig styrkelse af Marinehjemmeværnets kapacitet, siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen.

Læs mere hos Forsvarsministeriet.

Nye fartøjer vil forbedre opgaveløsningen

Marinehjemmeværnets fartøjer udgør en fast del af Forsvarets nationale opgave med at holde øje med den skibstrafik, som passere gennem danske farvande. Men størstedelen af Marinehjemmeværnets nuværende fartøjer er aldrende og nedslidte og derfor dyre at vedligeholde. Derfor har der været enighed om, at Marinehjemmeværnet skal have tidssvarende og moderne fartøjer.

Og den positive opbakning til Hjemmeværnets store indsats har en stor betydning, mener Hans Andersen, kommitteret for Hjemmeværnet.

”Jeg er meget glad for, at forsvarsforligskredsen vil investere i nye fartøjer til Marinehjemmeværnet. Vi kan nu se frem til at erstatte vores slidte og gamle fartøjer med moderne og tidssvarende fartøjer, så vi bedre kan løse vores opgaver som farvandsovervågning, havnebevogtning, søredning og havmiljøopgaver i tæt samarbejde med Søværnet.”, siger Hans Andersen.

Marinehjemmeværnet råder i dag over 30 fartøjer, hvoraf flere er mere end 30 år gamle og har tiltagende udfordringer relateret til nedslidning og teknisk forældelse.

Per Tommerup, frivillig formand for Marinehjemmeværnet, er overbevist om, at de nye fartøjer vil være med til at skabe bedre rammer og vilkår for de frivillige soldater i Marinehjemmeværnet.

”Bedre rammer for de frivillige i Hjemmeværnet handler ikke kun om uniformer og våben, men også om nye fartøjer, som gør hverdagen og opgaveløsningen bedre for både nuværende og kommende frivillige soldater”, siger Per Tommerup, som repræsenterer de frivillige soldater i Marinehjemmeværnet.

Anskaffelse af yderligere kapaciteter:
 

• Kapacitet til styrket overvågning af kritisk infrastruktur under havets overflade bestående af et skib samt droner og sonar-systemer, der kan overvåge og identificere uønsket aktivitet under vandet.
  
  
• Fire havmiljø- og minelægningsskibe til militære opgaver som overvågning over og under overfladen, træning af personel og udlægning af miner samt til at løse miljøopgaver, som opsamling af kemikalier og olie.
  
  
• Undervandsdroner og andre autonome enheder, som kan give Søværnet mulighed for at styrke overvågningen over og under havoverfladen.
  
  
• Der skal investeres i fregatter herunder luftforsvarsfregatter. Derfor er partierne bag aftalen enige om, at tilvejebringe et analytisk grundlag, der skal belyse forhold vedrørende militære og industrielle forhold, tidsplan og økonomi, herunder muligheder for at indgå i samarbejde med NATO-allierede. Der udarbejdes også et analytisk grundlag med henblik på, at der senere kan tages stilling til anskaffelse af yderligere arktiske skibe for at styrke den samlede opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten. De konkrete anskaffelser drøftes nærmere med hhv. Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut og vil indgå i en kommende delaftale.