Nyheder
Publikationer
Sociale Medier
Presse
Udviklingen frem mod at Hjemmeværnet i dag er en efterspurgt samarbejdspartner i luften startede, da Flyverhjemmeværnet for ti år siden fik to Britten-Norman Defenderfly. I denne uge er det sidste Defenderfly nu leveret tilbage efter afsluttet leasingperiode, og flytypen er dermed udfaset i Hjemmeværnet.
Defender-flyet på sin sidste dag i Hjemmeværnet. Foto: Lærke Weensgaard
Under en varm forårssol rullede Flyverhjemmeværnets tilbageværende Defenderfly i denne uge for sidste gang ud af hangaren hos den flyvende eskadrille. Dermed er Defenderflyenes tid i Hjemmeværnet forbi.
”Defenderen bragte os op i en helt anden liga end tidligere. Det har været fantastisk at være med til,” siger Michael Nielsen, der er eskadrillechef for Flyverhjemmeværnets flyvende eskadrille. Han har været pilot i Flyverhjemmeværnet i 17 år og har både som pilot og eskadrillechef oplevet, hvad Defenderflyene har betydet for udviklingen af Hjemmeværnets evner i luften.
Defenderflyene var Flyverhjemmeværnets anden flytype. Den første var det lille enmotorede Cessna-fly, som Flyverhjemmeværnet leasede otte af frem til 2012, og som Michael Nielsen også fløj i en årerække. Flyene havde intet sensor- og kameraudstyr, hvilket betød, at de to besætningsmedlemmer ombord måtte nøjes med at kigge ud af vinduerne, når de ledte efter objekter.
”Den operative effekt var stort set nul. Så man nåede et punkt, hvor man enten skulle lukke flyvning i Flyverhjemmeværnet, eller også skulle der en flytype til, der virkelig kunne bruges til noget.”
I 2015 landede to patruljefly af typen Britten-Norman Defender derfor i Flyverhjemmeværnet. Flytypen viste sig at være et perfekt supplement til Flyvevåbnets flytyper:
”Vi endte med en størrelse og kapacitet, der ikke var i Forsvaret, så der var et marked for Defenderen.”
Defenderen udfyldte et tomrum mellem Flyvevåbnets fastvingede T-17 og Fennec-helikoptere: Den var større end T-17 og havde i modsætning til den også sensorudstyr ombord. Samtidig kunne Defenderen være længere tid i luften end en Fennec og havde ikke mindst en stærkere sensorpakke end helikopteren.
Samtidig blev Defenderflyene organiseret i én eskadrille under ledelse af frivillige soldater med højt professionelt niveau på deres fagområder, og uddannelseskravene til besætningerne steg betragteligt.
Da samarbejdspartnerne først opdagede, hvad Defenderen og de frivillige besætninger kunne udrette, fik eskadrillen travlt:
”Vi ramte en operativ guldåre”.
Med Defenderen blev den flyvende eskadrille brugt hyppigt af særligt Politiet samt Forsvaret og andre myndigheder. Flyene var således i luften i forbindelse med politiopgaver, eftersøgninger, olieudslip, brande, fiskeriinspektioner og Tour de France. Defenderens sidste opgave i Flyverhjemmeværnet blev overvågning af russiske skibe.
Her ses et af flyene under en international opgave. Foto: Lærke Weensgaard
Ikke mindst gjorde Defenderen det muligt for Hjemmeværnet at flyve internationale opgaver.
I 2019 blev Flyverhjemmeværnet for første gang udsendt til Frontex, der er EU’s grænseargentur, for at patruljere Europas ydre grænser og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
Defenderen har siden været udsendt hvert år med undtagelsen af sidste år, hvor indfasningen af Flyverhjemmeværnets nye flytype har været i gang.
”Så det er da vemodigt, at vi nu siger farvel til den,” siger DOC, der selv har fløjet 1900 timer i Defenderne - det svarer til 80 fulde døgn.
”Når jeg sætter mig ind i den, er det ligesom at hoppe i et par cowboybukser, man har gået godt til. Den har tjent os godt, men det er et godt bytte, vi har fået.”
Defenderflyene er erstattet af to patruljefly af typen De Havilland Canada - Twin Otter (DHC-6-300).