Kan du tale "skibsk"?
Vi danskere bruger massevis af ord og udtryk, der stammer fra den maritime verden. Ord som de fleste forstår. Men der er også mange ord, som måske kan få den almene dansker eller det helt nye Hjemmeværnsmedlem til at føle sig på dybt vand.
De maritime udtryk startede som fagudtryk men har siden spredt sig til det generelle sprogsamfund. Tegning: Rasmus Meisler.
Når vi er i en ophidset diskussion, siger vi, at ”bølgerne går højt”. Vi ”sætter alle sejl til”, når vi gør en ekstra indsat for, at noget skal lykkes. Vi kan være på ”kollisionskurs”, når en konflikt er under opsejling. Og hvis vi glemmer at drikke vand, ja, så risikerer vi at ”gå i dørken”.
Det danske sprog skvulper over med ord og udtryk, der stammer fra den maritime verden. Det vidner i den grad om, at Danmark gennem århundrede har været en søfartsnation, hvor handel, kultur og dagligliv har været tæt knyttet til havet.
Startede som fagudtryk
De maritime udtryk startede oprindeligt som fagudtryk i søfartens verden men har siden da spredt sig til det generelle sprogsamfund, hvor de har fået en mere billedlig betydning, fortæller Johanne Mortensen, der er videnskabelig kommunikationskoordinator i Dansk Sprognævn.
”Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvordan denne overførsel er sket, men det er nærliggende at forestille sig, at kommunikationen mellem søfolk og folk på land har spillet en afgørende rolle”, fortæller hun.
En ting er dog sikkert: flere udtryk holder ved. For så snart de er kommet ind i sproget, kan de være svære at slippe af med igen. ”De her udtryk fungerer, så længe folk ved, hvad de betyder”, fortæller Johanne Mortensen.
Forstå de maritime udtryk
Du skal ikke tro, du kommer hjem, bare fordi der kommer natbusser. Men du kan godt være garanteret, at du hopper til køjs med en fyldt mave. For ligesom en natbus kan samle dig op, når du er på vej hjem fra byen, så kan de natbusser, der her er tale om, også samle dig op – energimæssigt. Der er nemlig tale om den mad, der bliver serveret ved tjeneste sent på aftenen, natmad om man vil.
”Kan du skaffe mig en flaske vand?”, ”Jeg skaffer lige noget kaffe”. De fleste har nok brugt det kendte ord ”skaffe” før. Men det er langt fra alle danskere, der bruger ordet ”skaffe” på samme måde, som det bruges i maritime kredse. Her er ”skaffe” det samme som at spise. ”Hvornår skal vi skaffe?”, er derfor ikke en unormal sætning at høre, hvis man sejler med Marinehjemmeværnets skibe.
Hvem springer lystigt op og rækker hånden i vejret, når det skal besluttes, hvem der skal bakse? Nok de færreste. For i Marinehjemmeværnet bruges ordet i stedet for ”vaske op”. Når ordet ”bakse” benyttes i det mere gængse sprog, forbindes det da også ofte med noget, man på godt gammeldaws jysk ville kalde træls – eller ”noget, der volder stort besvær”, som det lyder i Den Danske Ordbog. Det beslægtede ord ”bakstørn” kan sikkert også få nogle af Marinehjemmeværnets gaster til at fordufte, så snart det bliver nævnt, for også det er forbundet med opvasketjanser.
De jordbær, der her er tale om, vil man helst ikke sætte tænderne i. For mens de spiselige jordbær er røde, søde og bløde, så er jordbærrene på Mariannehjemmeværnets skibs hårde, mørke og rimelig store – og så smager de nok lidt af plastik og saltvand, hvis man er så dumdristig, at man forsøger at tage en bid. Der er nemlig tale om de store runde fendere, som kastes ud over skibets side, når der skal laves havnemanøvre. Fendernes form ligner dog jordbær, og det er da ikke helt unormalt, at man navngiver ting efter deres form. Tænk bare på 70’ernes kassebukser, 80’ernes computermus eller ordet pølsetaske.
De er aflange. De er bløde. Ligesom lår. Men de har intet med lår at gøre – og slet ikke nonner. Derimod er ”nonnelår” et udtryk, der bruges om en aflang fender, der hænges på skibssiden for at skabe en fjedrende afstand imellem skib og kajkanten. Når søfarere tidligere var ude at sejle, var der til tider langt mellem havnene – og dermed også langt mellem kvinderne (og deres lår).
Maritime udtryk ikke alle forstår
Mens mange maritime ord og udtryk flittigt benyttes af den almene dansker, er der flere ord, som måske vil få udenforstående til at føle sig på dybt vand, hvis de hopper med ombord på et af Marinehjemmeværnets fartøjer. Her sover man i et ”lukaf”, man spiser i ”messen”, og man fylder vand i en ”pøs”.
Hvorfor gaster i Marinehjemmeværnet, Søværnet og andre søulke benytter sig af ord, der måske godt kunne erstattes med andre ord, kan skyldes flere ting, fortæller Johanne Mortensen: ”Det kan både have funktionelle fordele, fordi man hurtigt skal kunne referere til noget, som andre forstår. Men det kan også være en del af en kultur, en specialmarkør,” fortæller hun.