Hjemmeværnet har indledt militært samarbejde med Moldova

Hjemmeværnet deltager med det øvrige forsvar i samarbejdet med Moldova. Foto: Hjemmeværnet

Danmark har indledt et forsvarssamarbejde med det lille østeuropæiske land Moldova, som er udsat for russisk påvirkning og hybride trusler. Moldova er nabo til Ukraine og kandidatland til EU.

 

Hjemmeværnet deltager sammen med det øvrige forsvar i samarbejdet og bidrager med faste og frivillige instruktører fra Hjemmeværnsskolen. Instruktørerne uddanner militært personel fra Moldova i færdigheder inden for skydning og instruktørvirke. De første instruktørhold fra Hjemmeværnet har været i Moldova i efteråret 2025, og der er planer om at udsende instruktørhold fra Hjemmeværnet halvårligt til og med 2028.

 

Foruden Hjemmeværnet stiller også Hærkommandoen, Specialoperationskommandoen og Forsvarsakademiet med personel til uddannelse og træning.

 

Formålet med samarbejdet er at styrke Moldovas militære kapaciteter og landets modstandsdygtighed over for nuværende og fremtidige trusler.

 

Den danske indsats, som Hjemmeværnet er en del af, sker i rammen af Danmarks freds-og stabiliseringsindsats.