Hjemmeværnets Landsråd: Udviklingen frem mod 2028 og styrket støtte til frivillige

Landsrådet, som er Hjemmeværnets øverste råd med 22 frivillige og 7 fastansatte medlemmer, fungerer som et vigtigt rådgivende organ for Hjemmeværnsledelsen. Her drøftes alt fra daglig praksis til de mere langsigtede strategiske rammer for Danmarks Frivillige Styrke. Rådet blev oprettet i 1992 for at sikre de frivilliges medindflydelse og er i dag fortsat en væsentlig platform for intern debat og beslutningsforberedelse.

Fokus på det stærkere Hjemmeværn frem mod 2028
Drøftelserne tog udgangspunkt i arbejdet mod et større og skarpere Hjemmeværn. Det blev fremhævet, at forsvaret af Danmark ikke alene løses langt fra Danmarks grænser, men er en bredere national opgave, hvor flere og flere borgere tager aktivt medansvar. I den aktuelle sikkerhedspolitiske situation er der behov for, at Hjemmeværnet fortsat udvikler sig som en forankret frivillig kapacitet med operativ relevans.

Det er ambitionen, at Hjemmeværnet ved udgangen af 2028 har mindst 20.000 aktive frivillige, og at organisationen er styrket både operativt, kompetencemæssigt og teknologisk. For at lykkes med det skal både rekruttering og fastholdelse styrkes, uddannelsessystemet udvikles og anvendelsen af den frivillige reserve øges. Denne udvikling forudsætter, at hele Hjemmeværnet – både frivillige, reservister og fastansatte – bidrager til forandringerne.

Styrket rådgivning og støtte til de frivillige
En af drøftelserne på mødet var behovet for at styrke rådgivningen og støtten til de frivillige, særligt i forbindelse med de mange nye opgaver og indsættelser, vi oplever. Selvom meget allerede er beskrevet og reguleret, har opgavernes karakter, længde og vilkår ændret sig markant de seneste år, og omfanget af indsættelser forventes at stige yderligere. Derfor er der igangsat et arbejde, der skal afklare, om der er områder, som endnu ikke er tydeligt beskrevet, og hvor de frivillige kan støttes bedre. Alle relevante aktører er inviteret ind i arbejdet, herunder frivillige via Landsrådet, og de militærfaglige organisationer CS, HHKF og HOD samt PKOM. Målet er at sikre, at støtten til de frivillige er tidssvarende og målrettet de opgavetyper, som Hjemmeværnet står med i dag – og i den nærmeste fremtid.

Kommunikation og synlighed
Der var desuden fokus på, hvordan Landsrådet kan blive mere tydeligt og synligt i organisationen. Ingerfair faciliterede et forløb, der tog udgangspunkt i kommunikationen som en naturlig del af ledelsesopgaven. Her blev der arbejdet med, hvordan Landsrådet kan være en klar afsender af Hjemmeværnets retning, og hvordan både rådet som organ og de enkelte medlemmer kan omsætte fælles budskaber i deres egen hverdag og i deres netværk. Formålet var at skabe et fælles afsæt for, at Landsrådet fremover kan stå tydeligere i sin kommunikation og dermed understøtte udviklingen af Hjemmeværnet frem mod 2028.