Ledelse af frivillige – en særlig disciplin
Distriktschefen i Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland besluttede for tre år siden, at han ville starte en masterclass i ledelse for sine underafdelingschefer. Kurset skal ruste dem til Hjemmeværnets særlige udfordringer. Vi har samlet en række af hans pointer her.
Peter Dahl, oberstløjtnant og chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland, har af to omgange afholdt kursus i ledelse for blandt andre kompagnichefer. Foto: Jonas Vandall.
Ledelse i Hjemmeværnet er noget helt særligt. De over 14.000 i værnet er frivillige, så chefen for delingen, gruppen eller kompagniet kan ikke bare gøre som i den øvrige del af Forsvaret. Her skal chefen enten lede værnepligtige eller professionelle, der er på arbejde fem dage om ugen. Om tirsdagen kan chefen bygge videre på, hvad hun eller han underviste i om mandagen.
I Hjemmeværnet er det noget helt andet. Opgaver og uddannelse finder for det meste sted om aftenen eller i weekenden. Samtidig ved delingsføreren eller kompagnichefen ikke, hvor mange der dukker op fra gang til gang. Det stiller krav til cheferne.
På Hjemmeværnsskolen i Nymindegab er der et væld af forskellige uddannelsesmuligheder for ledere, men i Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland besluttede oberstløjtnant Peter Dahl for et par år siden, at han ville give de 19 kompagnichefer og andre interesserede mulighed for et grundigere forløb.
Peter Dahl mener, at opgaven som kompagnichef i Hjemmeværnet er en af de mest komplekse i hele Forsvaret. Derfor har han sammensat en efteruddannelse til dem, der har lyst til at gå i dybden med ledelse af frivillige.
To hold har gennemført uddannelsen – en særlig tilrettelagt masterclass i ledelse, der er omkring 85 timer lang. På første hold var de seks deltagere, mens der var 10 på det andet.
5 grunde til, at det er mere komplekst at lede frivillige
Hjemmeværnet består af frivillige, og derfor er der ikke mødepligt til aktiviteter. Man ved derfor ikke, hvor mange der kommer. Det kan gøre det svært at få oplært og uddannet de frivillige.
Der er et stort spænd i Hjemmeværnets frivillige, der tæller alt fra den 18-årige i gang med uddannelse til den 70-årige pensionist. Det stiller større krav til chefen at lede en uens gruppe modsat at lede for eksempel værnepligtige eller fastansatte.
Folk har forskellige grunde til at være frivillige i Hjemmeværnet, og der er stor forskel på, hvad de forventer at få ud af at være med. Nogle har meldt sig for at gøre noget for Danmark, mens andre er med for at have noget socialt med vennen, naboen eller kollegaen.
Ledelse af frivillige foregår ofte fra distancen på mail eller telefon. Opgaver og uddannelse sker i fritiden, ofte om aftenen eller i weekender, og en del beskeder bliver givet på skrift. Sådan er det ikke med fastansatte, der som udgangspunkt er fysisk til stede på deres arbejde det meste af arbejdsugen.
Man skal give beskeder, hvor nogle har hørt budskabet 10 gange før, mens andre hører det for første gang. Nogle frivillige bruger meget fritid på Hjemmeværnet, andre bruger lidt tid. Der kan derfor være stor forskel på, hvor godt den enkelte har fået forklaret og forstår opgaven.
Masterclass i ledelse
Peter Dahl er oberstløjtnant og har 3,5 år været chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland.
Han har i to omgange holdt kursus i ledelse for blandt andre kompagnichefer. Kurset bliver kaldt masterclass og består af tre moduler med både fremmøde og hjemmearbejde. Deltagerne skal regne med cirka 85 timers undervisning og den samme mængde forberedelse.
Ifølge Peter Dahl har chefer i Hjemmeværnet den mest komplekse ledelseopgave i hele Forsvaret. Foto: Jonas Vandall.
Det er nogle få udvalgte, der kan deltage i masterclassen. Peter Dahl opfandt kurset for at klæde cheferne i distriktet bedst muligt på til opgaven som leder. Det var målrettet de kommende 19 kompagnichefer, men andre potentielt kommende chefer kunne også komme med.
Artiklen er oprindelig bragt i Hjemmeværnsmagasinet. Læs den fulde artikel her: Hjemmeværnsmagasin #2
Fra rekrutteringsspecialist til informationsofficer
Patrick Stryhn begyndte som rekrutteringsspecialist i Flyverhjemmeværnet. Fem år senere har han både rang af sergent og ansvar som ledende informationsofficer i frivillig stab.
Tæt på Flyverhjemmeværnets nye fly
Der var både teknik, faglighed og engagement i luften, da Den Kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, fredag fik en introduktion til Flyverhjemmeværnets arbejde og mødte de mennesker, der hver uge holder vingerne i gang.
Mange frivillige har været i aktion i forbindelse med topmødet
Frivillige fra Hjemmeværnet har deltaget med støtte til Forsvaret og politiet i løbet af EU-topmødet og middagen i København.
Et makkerpar i skarp træning
Flyverhjemmeværnets hundeførere og deres firbenede makkere skal bestå en krævende certificering hos Forsvarets hundetjeneste på Flyvestation Karup. Det kræver intensiv træning, stærkt samarbejde og fuld tillid mellem hund og fører.